AFLYST Byvandring: På vandring i Jens Otto Krags barndomsby

AFLYST Onsdag den 4. juni kl. 14-15.15

RandersRanders KommuneFor voksneJuniByvandring

Kom med på en byvandring om randersdrengen Jens Otto Krag (1914-1978) og en fortælling om Randers by, som den engang var.

Randers var Jens Otto Krags barndomsby. Her boede han med sin mor, far og søster i flere bylejligheder. Han gik i skole, i biografen, ’svømmede’ i havnen, besøgte flittigt biblioteket, havde ungdomskærester, var på udflugt til Fladbro Kro og betragtede beskidte børn i baggårdene.

På denne sommer-byvandring skal vi besøge steder og bygninger i Randers, som havde særlig betydning for Jens Otto Krag.

Jens Otto Krag blev en markant dansk politiker og senere statsminister. Han bliver regnet som en af arkitekterne bag den danske velfærdsstat. Barndommen i Randers gav ham en særlig opmærksomhed på samfundsforhold. Det fortæller Jens Otto Krag om i sine erindringer, og de fortællinger skal vi høre om på vores tur gennem sommerbyen.

Randers har haft sine mørke baggårde og fattigdom, og nogle bygninger eller kvarterer var særligt udsatte i 1920’erne og 1930’erne. Vi kommer forbi nogle af de steder og skal også høre om udvalgte bygningers historie og om, hvordan de blev brugt.

Mødested: Udenfor Kulturhuset, Stemannsgade 2, 8900 Randers C

Pris: 85 kr. Gratis for medlemmer af Museumsklubben