AlleSjæle – et social lydværk ved Tustrup-dysserne

Lørdag den 1. november kl. 16-19

Norddjurs KommuneFor voksneNovemberVandreturUdstilling

Teater Fluks og Teater Seachange inviterer i samarbejde med Museum Østjylland til en stemningsfuld aften ved Tustrup-dysserne med musik, performance og lancering af lydværket AlleSjæle.

AlleSjæle er et socialt værk, som genaktiverer stedets funktion og betydning som mytologisk tærskel mellem livet og døden. Publikum inviteres med ind i en fejring af overgangen mellem liv og død - en overgang, der i vores tid og kultur er blevet tabuiseret og til tider fortrængt. Sammen forbinder vi os til døden som et almenmenneskeligt vilkår og markerer dét, at vi alle mister og skal mistes. AlleSjæle fortæller stedet, tiden og menneskene - i en sammensmeltning af arkæologisk viden og kunstnerisk fortolkning.

Ved lanceringen tilrettelægger Teater Seachange og Teater Fluks en række live-performance-elementer med musik, dans og visuelt udtryk. Det foregår i skumringen, imens mørket falder på – og afsluttes med fortælling og stenaldermad ved bålet.

AlleSjæle er et Allehelgensarrangement for voksne, og vi fraråder børn under 14 at deltage.

Arrangeres af Teater Seachange og Teater Fluks i samarbejde med Museum Østjylland.
Værket er støttet af William Demant Foundation og Jorck’s Fond.

Sted: Tustrup Stendysser, Gl. Fjellerupvej 10A, 8961 Allingåbro

Pris: 85 kr.