
Arkæologen fortæller – Gode historier fra Livet ved Fjorden (1)
Onsdag den 13. maj kl. 15-15.30
Få et skud kultur-vitaminer, når arkæologer fra Museum Østjylland fortæller om de nyeste fund fra udgravninger eller den forskning, som lige nu foregår på museet.
I præsentationen af dagens emne vil historier fra oldtidsudstillingen Livet ved Fjorden blive inddraget. På den måde sættes den nyeste viden i perspektiv, og gamle historier støves af, når museets arkæologer på skift griber en aktuel historie.
Dagens fokus er den nyligt indleverede stridsøkse fundet ved Værum. Stridsøksen er i en kort periode udstillet på museet i Randers, inden den skal til danefævurdering ved Nationalmuseet. Øksen er næsten 6.000 år gammel og stammer fra den tidligste bondestenalder og er formentlig en imitation af de tidlige skafthulsøkser af kobber fra Mellem- og Sydøsteuropa.
Dagens mini-foredrag er en del af en række kortere fortællinger, hvor museets arkæologer fortæller om deres arbejde med udgangspunkt i aktuelle emner.
Sted: Museum Østjylland, Stemannsgade 2, 8900 Randers C
Det er gratis at deltage. Tilmelding ikke nødvendigt.