
Byvandring i Ovartacis fodspor
Fredag den 20. marts kl. 14-15.30
Gå med i kunstneren Ovartacis fodspor i hans barndomsby Ebeltoft. Det er arkivar Martin Mauritzen fra Ebeltoft Arkiv og Georg Schwarz fra Museum Ovartaci, der fortæller om Ebeltoft i begyndelsen af 1900-tallet og om Ovartacis liv her.
Kunstneren Ovartaci tilbragte størstedelen af sit liv på sindssygeanstalter, hvor han udfoldede sig i talrige kunstværker. Men før Ovartaci blev voksen, psykisk syg og kunstner, var han en dreng, der – af alle steder – blev født i Ebeltoft. Her levede han i sine barndoms- og ungdomsår.
Overtossen Ovartaci blev faktisk født Louis Marcussen og var søn af en velhavende familie i Ebeltoft. Familien oplevede dog store tab og sorger, som satte dybe spor i den unge Louis, og som siden kom til at forme ham.
Hør hele den både spændende og gribende historie på byvandringen i Ebeltoft. Turen går rundt til steder, der har haft betydning for eller tilknytning til Ovartacis liv i Ebeltoft.
Mødested: BMA Maltfabrikken, Maltvej 8, 8400 Ebeltoft
Pris: 85 kr. Gratis for medlemmer af Museumsklubben
Logo Museum Ovartaci


