Drinks på datoen – Kvindernes Internationale Kampdag

Søndag den 8. marts kl. 10

EbeltoftSyddjurs KommuneFor voksneMartsForedragWorkshop

Vær med, når vi i år fejrer Kvindernes Internationale Kampdag med en anderledes workshop, hvor vi sammen mixer en drink til lejligheden. Drinken får du serveret sammen med nedslag i stærke kvindehistorier fra lokalhistorien og fra litteraturens verden.

Den Internationale Kvindedag blev oprindeligt vedtaget i København tilbage i 1910 med fokus på blandt andet kvinders stemme- og valgret.
Siden 1970’erne er dagen blevet kaldt Kvindernes Internationale Kampdag og kom nu også til at handle om andre kønsproblematikker som sexisme, kønsroller, vold og prostitution.

I dag er Kvindernes Internationale Kampdag stadig aktuel i forbindelse med MeToo-bevægelsen og diskussionen om ligeløn. På verdensplan er der millioner af kvinder, som dagligt bliver undertrykt og ikke har de samme rettigheder som mænd. Derfor markeres Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts i år også i Syddjurs.

Arrangeret af BMA Maltfabrikken og Spiren – Madværksted for fællesskaber med Støtte fra Nordea-fonden.

Sted: BMA Maltfabrikken, Maltvej 8, 8400 Ebeltoft

Pris: 30 kr.

BMA logo