start på hovedindhold

Ellerten og Auning

Tirsdag den 21. april kl. 19-21

Norddjurs KommuneFor voksneAprilForedrag

Ellerten og Auning

Kender du ellerten – det lille elektriske køretøj, som i 1980’erne rullede ud på de danske veje?

Det var store drømme om et miljøvenligt køretøj, der satte gang i et industrieventyr i Randers. Men drømmen startede faktisk på Pindstrupvej mellem Auning og Pindstrup, hvor opfinderen af køretøjet, Steen V. Jensen, boede. Her arbejdede han i døgndrift på at realisere sin idé, som opstod i efterdønningerne af 1970’ernes oliekriser.

En af de allerførste ansatte på El-Trans, som producerede ellerten, var Niels Pedersen. Han var indehaver af NP Cykler i Auning, og han fik ofte besøg af Steen V. Jensen i sin butik i begyndelsen af 1980’erne.

Hvad opfinderen købte – og hvordan cykelhandleren blev en del af ellert-eventyret – kan du høre meget mere om denne aften, hvor Niels Pedersen fortæller om sit møde med Steen V. Jensen og om sin tid på El-Trans i Randers.

Museumsinspektør Tina Bjerregaard fra Museum Østjylland vil derudover kort opridse fortællingen om ellerten, og hvad der skete med køretøjet, efter produktionen forlod Randers.

Foredraget er arrangeret i et samarbejde mellem Norddjurs Biblioteker og Museum Østjylland.

Der serveres kaffe og kage.

Pris: 50 kr.

Sted: Auning Bibliotek - Kulturperronen, Torvegade 1A, 8963 Auning