Få hjælp til slægtsforskning fra Slægts- og Egnshistorisk Forening

Torsdag den 5. februar kl 13-15

RandersRanders KommuneFor voksneFebruarGratis arrangement

Alle kan søge efter tipoldeforældre, fjerne grandkusiner og rige onkler fra Amerika i kirkebøgerne på nettet. Men kan du rent faktisk finde frem til information om dem?

Besøg Randers Stadsarkiv denne dag og mød medlemmer af Slægts- og Egnshistorisk Forening. De kan hjælpe dig godt på vej ad slægtsforsknings nogle gange lidt knudrede sti.  Slægts- og Egnshistorisk Forening stiller deres ekspertise til rådighed og står klar til at svare på dine spørgsmål, hvad enten det drejer sig om udlagte barnefædre, teksttydning eller noget helt tredje. Medlemmerne af Slægts- og Egnshistorisk Forening kan også præsentere dig for gode websider til ane-søgning eller særlige kildetyper.

Der er fri adgang og det er for alle. – Også for dig, der først lige er begyndt at tænke på, om det kunne være spændende at gå på ane-jagt!

Sted: Randers Stadsarkiv, Stemannsgade 2, 8900 Randers C

Det er gratis at deltage. Tilmelding ikke nødvendigt.