
Ferieaktivitet: Besøg vores legeplads i Kulturhuset
Fra den 28. juni til den 10. august kl. 10-16.
Besøg alle børn yndlings hyggested, MIG & MIT KULTURHUS, i kælderen under Kulturhuset.
Her er masser af plads til leg, kreativitet og opdagelse!
Leg løs i de små huse og butikker! Vil I gøre legen ekstra sjov, kan børn og deres voksne låne en legekuffert hos en af Kulturhusets tre institutioner: Museum Østjylland, Randers Bibliotek eller Randers Kunstmuseum. Kufferten er fuld af legetøj, så I kan lege slikbutik eller pølsevogn i MIG & MIT KULTURHUS.
Der er også kreating, som I kan hygge med.
Børneuniverset MIG & MIT KULTURHUS har også sneget sig op fra kælderen og ind på de tre etager ovenover. På hver etage er der nemlig en lille MIG & MIT KULTUHUS-satellit. På Museum Østjylland kan I hjælpe muldvarpen gennem en underjordisk labyrint. På Randers Bibliotek skal I finde verdens mindste røde knap, og på Randers Kunstmuseum kan I simpelthen afprøve en ægte pølse-katapult!
Sted: Kulturhuset, Stemannsgade 2, 8900 Randers C
Det er gratis at deltage. Tilmelding ikke nødvendigt.