
Ferieaktivitet: På sporet af Lillefolket
Fra lørdag 28. juni til søndag 10. august kl. 10-16. Mandage lukket.
Pssst, kom lige lidt tættere på! Kan du få øje på Lillefolket rundt i museets oldtidsudstilling?
Lillefolket er en spøjs lille oldtidsfamilie, der har gemt sig i revner, huller og sprækker, hvor de leger og hygger sig. Her bor de otte centimeter høje folk godt og gemt i 100.000 års oldtidshistorie.
Oldtidsfamilien lokker dig med en rejse rundt i oldtiden, så det er ned på knæ og frem med de skarpe øjne, hvis du vil se dem!
Med på turen rundt i udstillingen får du folderen Jagten på Lillefolket med i hånden. Heri finder du forskellige sjove opgaver, spørgsmål og udfordringer. Du kan også klippe og farvelægge.
Glæd jer til at møde oldtidsfamilien, der er ganske små i størrelsen, men kæmpestore i charme og personlighed!
Sted: Museum Østjylland, Stemannsgade 2, 8900 Randers C
Det er gratis at deltage. Tilmelding ikke nødvendigt.