Foredrag: Hør Thure Barsøe-Carnfeldt og fortællingen om bilen Hope Whisper

Lørdag den 6. september kl. 13-15

RandersRanders KommuneFor voksneSeptemberForedrag

Hør erhvervsmand, iværksætter, politiker og forfatter Thure Barsøe-Carnfeldt fortælle om det danske elbils-eventyr Hope Whisper, der i 1980’erne så ud til at kunne revolutionere bilismen! 

Hope Whisper blev udtænkt i årene 1979-1983. Bilen var et lille, tidligt batterikøretøj udviklet og produceret i Hadsund med Thure Barsø-Carnfeldt i front som ustoppelig idémand og bil-udvikler.

Whisper-elbilen er kun et i en række af pionerprojekter fra Thure Barsøe-Carnfeldts hånd. Som barn byggede han motoriserede sæbekassebiler, og senere var han involveret i udviklingen af både radioapparater, batteridrevne ubåde og salmonellafrie kyllinger!  Thure Barsøe-Carnfeldt var ikke mindst også manden bag it-virksomheden Hope Computer i Hadsund.

Ellerten fra Randers og Hope Whisper fra Hadsund har en del til fælles, og flere personer spillede roller i begge projekter. Som til ellerten var forventningerne også store til den lille innovative bil, der fik det poetiske navn Hope Whisper.

Foredraget knytter sig til museets aktuelle særudstilling Ellert – elektriske drømme, der fortæller historien om et andet lille, eldrevet køretøj, nemlig ellerten, der blev lanceret omtrent på samme tidspunkt som Hope Whisper. Udstillingen er blevet til i anledning af ellertens 40-års jubilæum i år.

Grib denne unikke mulighed for at opleve Hadsunds nok mest alsidige og energiske 85-årige borger Thure Barsøe-Carnfeldt fortælle om sit farverige liv og sit elbils-projekt.
Efter fortællingen inviterer Ellertforeningen og museet til uformel snak i udstillingen Ellert – elektriske drømme.

Der serveres kaffe og te. Øl og vand kan tilkøbes.

Sted: Museum Østjylland, Stemannsgade 2, 8900 Randers C

Pris: 85 kr. Gratis for medlemmer af Museumsklubben