
UDSOLGT Ebeltoft i medgang og modgang – 725 år som købstad
Onsdag den 21. januar kl. 19-21
I anledning af, at det den 21. januar er præcist 725 år siden, at Ebeltoft fik købstadsrettighed, holder arkivar og historiker Martin Mauritzen på dagen et spændende foredrag om den gamle købstad.
Hør om byen og dets borgere op gennem tiden, og hvad der har gjort byen til det, den er i dag.
Ebeltoft ligger på halvøen Hasnæs. I dag er byen kendt som turistby, en eventyrlig stad og en turistmagnet, som hver sommer trækker gæster til fra nær og fjern.
Men Ebeltofts historie har været svingende. Byen er gennem århundreder gået fra at være en vigtig sø-købstad, har ændret sig til en fattig udkantsby for derefter at udvikle sig til den by, vi kender i dag.
Baren på Kulturloft åben.
Mødested: Kulturloft, Maltvej 12, 8400 Ebeltoft
Pris: 85 kr. Gratis for medlemmer af Museumsklubben