Åsteder - podcastserie om Gudenåen

Podcastserie om Gudenåens kulturhistorie.

Herunder finder du 11 afsnit i den første sæson af Åsteder.

Det første afsnit om Gudenåens udspring i Tinnet Krat blev udgivet i juni 2019 og i april 2020 nåede vi hele vejen til Randers i denne første sæson.

Fortællinger fra Gudenaaen - prolog

Fortællinger fra Gudenåen: Prolog

Gudenåens udspring (#1)

Gudenåens udspring: En sumpkilde og Danmarks første badeland (#1)

Tag med Lola Hansen fra Glud Museum med til området, hvor det hele starter.

I Tinnet Krat finder vi Gudenåens udspring, en piblende sumpkilde, gamle sagn og resterne af Danmarks første badeland.

Uldum Kær (#2)

Uldum Kær: Moselig, bønder og tørvekællinger (#2)

Hør Lola Hansen, Glud Museum, fortælle om moselig, bønder og tørvekællinger

Uldum Kær gennemstrømmes af Gudenåen og byder på storslåede naturoplevelser. Menneskene har gennem historien altid formet området, der byder på historier om både moselig, opdyrkning af jorden og tørvegravning under verdenskrigene.

Den genfundne Bro (#3)

Den Genfunde Bro: Gemt væk i 85 år (#3)

Hør John Hansen fra Industrimuseet i Horsens fortælle om Den Genfundne Bro.

Den Genfundne Bro blev bygget i 1889 som en del af jernbaneforbindelsen mellem Horsens og Bryrup. Senere blev broen begravet og gemt væk i en dæmning, men i 2014 kiggede folk i Horsens måbende til, da en næsten ubeskadiget bro blev gravet fri.

Klostermølle (#4)

Klostermølle: 900 års kulturhistorie (#4)

Lars Pagh fra Horsens Museum fortæller i dette afsnit 900 års kulturhistorie på Klostermølle.

Ved Klostermølle har forskellige verdener altid mødt hinanden: Vand og videnskab, tro og teknologi. Lyt med og hør om middelalderens munke, mølledrift og moderne industrihistorie.

Øm Kloster: Latrinets hemmelighed (#5)

Øm Kloster: Latrinets hemmelighed (#5)

Museumsinspektør ved Museum Skanderborg Lene Mollerup fortæller om Øm Kloster.

Der er ikke meget at se med det blotte øje ved den gamle klosterruin mellem Mossø og Gudensø. For at få mere faktuel viden om munkenes liv i middelalderen, kigges der i dette afsnit dybt i munkenes latriner.

Trækstien: Gudenåen som hovedvej (#6)

Trækstien: Gudenåen som hovedvej (#6)

Peter Mouritsen fra Silkeborg Arkiv fortæller historien om dengang Gudenåen var en hovedvej.

I dette afsnit kan du høre fortællingen om, hvordan pramdragere i 1800-tallet trak store pramme læsset med dyre varer på Gudenåens vand – fra Trækstien, der bugter sig langs Gudenåen mellem Silkeborg og Randers.

Flint overalt! Jægere ved åens bred (#7)

Flint overalt!: Jægere ved åens bred (#7)

Hør Karen Ryesgaard fra Museum Silkeborg fortælle om, hvordan stenalderens jægersamfund slog sig ned ved Gudenåen dengang uroksen gik på jorden og Danmark var landfast med England.

Der er fundet 1000 stenalderbopladser ved Gudenåen – her besøger vi Sminge nord for Silkeborg.

Jyllands ældste kongegrav (#8)

Vejerslev Skov: Jyllands ældste kongegrav (#8)

Hør Lars Krants fra Moesgaard Museum fortælle om et helt særligt fund, der har potentiale til at skrive danmarkshistorien om!

Høj Stene er én af Nordeuropas største skibssætninger fra jernalderen. Stedet var nævnt i ældre optegnelser og er nu genfundet.

Tangeværket (#9)

Tangeværket: Danmarks største kunstige sø (#9)

Jytte Thorndahl fra Energimuseet fortæller den farverige historie om, hvordan Danmarks største kunstige sø er blevet til.

Jytte Thorndahl fra Energimuseet fortæller den farverige historie om, hvordan Danmarks største kunstige sø er blevet til. Det er en historie om kvikke ingeniører men det er også en fortælling om de mennesker, der måtte flytte fra hus og hjem, fordi deres huse skulle oversvømmes.

Sprængning af jernbanebroerne ved Langå (#10)

Langå: Sprængning af jernbanebroer (#10)

Frede Jensen fra Museum Østjylland tager os med tilbage til et øredøvende brag, der flænsede natten i november 1943.

Her sprang modstandsfolk de vigtige jernbanebroer over Gudenåen i en af danmarkshistoriens mest betydningsfulde jernbanesabotager.

Randers: Hvor å bliver til hav (#11)

Randers: Hvor å bliver til hav (#11)

Tina Knudsen Jensen fra Randers Stadsarkiv fortæller om Randers, der altid har været påvirket af vandet.

Pramdragere og købmænd med store skibe har gennem årene sikret byen rigdom gennem handel. Men i dag betyder vandet også udfordringer.

Herunder finder du fire afsnit i serien om Den Hellige Dal (Illerup Åldal).

Det er sæson 2 i Åsteder.

Den Hellige Dal: De dræbte krigere (#1)

Den Hellige Dal #1: De dræbte krigere - Alken Enge

Hør om de dræbte krigere i Alken Enge.

Hør Ejvind Hertz fra Museum Skanderborg fortælle om, hvordan det føles at finde et velbevaret menneskekranie fra jernalderen og kigge det direkte i øjnene. Og Lene Mollerup fortælle om hvordan man kan analysere knoglerne på de op mod 3000 menneskeknogler, man har fundet i Alken Enge.

Den Hellige Dal: Gudinden i mosen (#2)

Den Hellige Dal #2: Gudinden i mosen - Forlev Nymølle

I 1962 kommer en ung mand til et moseområde udenfor landsbyen Forlev. Han er den yngste på udgravningspladsen, og det er med sommerfugle i maven og masser af gå-på-mod, at han starter arbejdet i udgravningen. Hans navn er Jørgen Lund, og her snart 60 år fortæller han historien om fundet af en næsten 3 meter høj gudindestatue på stedet, mens seniorforsker Xenia Pauli Jensen sætter perspektiv på religion i jernalderen. Endelig viser museumsinspektør Ejvind Hertz gudindestatuen frem på Moesgaard Museum - hvor du også kan opleve den.

Den Hellige Dal: de Store Ofringer (#3)

Den Hellige Dal #3: De store ofringer - Illerup Ådal

Illerup Ådal er et helt særligt sted i fortællingen om ”Den Hellige Dal”. I dette afsnit kan du komme med arkæolog og museumsinspektør ved Moesgaard Museum Rasmus Birch Iversen på tur til Illerup Ådal. Her fortæller han om et af de største danske våbenfund, der er gjort på stedet. Selve fundene kan du desuden opleve på Moesgaard Museum, hvor seniorforsker Xenia Pauli viser rundt.

Den Hellige Dal: Erindringer i landskabet (#4)

Den Hellige Dal #4: Erindringer i landskabet

Kan historier skrive sig ind i landskabet, som var området papir? Og hvor lang tid fungerer en kollektiv erindring? De spørgsmål besvarer Julie Lund, associate professor ved den arkæologiske afdeling i Oslo, i det her perspektiverende afsnit om Den Hellige Dal. Det skal handle om, hvordan kollektive minder har knyttet sig til forskellige centrale steder i jernalderen.

I sæson 3 kan du høre om moselig fundet i Gudenåens opland. Udgangspunkt er de to superfund Tollundmanden, der er udstillet på Museum Silkeborg, og Gravballemanden, der er udstillet på Moesgaard Museum.

I fem afsnit fortæller vi om de forskellige moselig, som er fundet i og omkring Gudenåen. Vi udforsker forskellige aspekter og perspektiver fra andre moselig fundet i Gudenåens opland for at undersøge, hvad moseliget kan fortælle os om livet i jernalderen - og om os selv som mennesker.

Grauballemanden og Tollundmanden (#1)

Moselig: Grauballemanden og Tollundmanden (#1)

De har altid fascineret og forundret. Ansigter og kroppe der er dukket op af mosens vand tæt på Gudenåen – ofret af fortidens mennesker og analyseret og udstillet af os i dag. I dette afsnit bliver du præsenteret for serien to superfund og hovedpersoner: Grauballemanden og Tollundmanden.

Medvirkende: Pauline Assing, leder af udstillingsudvikling på Moesgaard Museum, Forskningschef Museum Silkeborg Nina Helt Nielsen. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Ofret i mosen (#2)

Moselig: Ofret i mosen (#2)

I dette afsnit skal vi med ned i det kolde vand og høre fortællingen om, hvordan de to superfund – Grauballemanden og Tollundmanden – blev ofret i mosen til guderne. I den perspektiverende del af podcasten kommer du med på en tur til Lauritshøj nord for Aarhus, hvor der er gjort et spektakulært fund af både en kvinde og en hund.

Medvirkende: Pauline Assing, leder af udstillingsudvikling på Moesgaard, forskningschef Museum Silkeborg Nina Helt Nielsen, arkæolog og museumsinspektør ved Moesgaard Museum Rasmus Birch Iversen. Journalist: Lene Grønborg Poulsen

Fundet i mosen (#3)

Moselig: Fundet i mosen (#3)

Tørvegravere har flere gange gennem historien fået en stor overraskelse, når mosejorden pludselig kunne afsløre et kranium eller en krop fra fortiden. Denne gang kan du høre om fundet af Grauballemanden og Tollundmanden i mosen. Tag også med en tur til det storslåede naturområde Uldum Kær, hvor arkæolog og formidler Allan Schou Larsen viser, hvor Uldum-pigen er fundet.

Medvirkende: Pauline Assing, leder af udstillingsudvikling på Moesgaard Museum. Nina Helt Nielsen, forskningschef Nina Helt Nielsen. Allan Shou Larsen, forhistorisk arkæolog og kulturhistorisk formidler. Journalist: Lene Grønborg Poulsen

Hvad liget kan fortælle om livet (#4)

Moselig: Hvad liget kan fortælle om livet (#4)

Har man haft fodvorter i jernalderen, hvordan så fortidens mennesker ud, og hvad spiste de? I dette fjerde afsnit skal det handle om, hvad liget – Grauballemanden og Tollundmanden - kan fortælle os om livet i jernalderen. Kom også med helt tæt på den fascinerende Auningkvinde på Museum Østjylland i selskab med museumsinspektør Liv Stidsing Reher-Langberg.

Medvirkende: Pauline Assing, leder af udstillingsudvikling på Moesgaard Museum. Nina Helt Nielsen, forskningschef Nina Helt Nielsen. Liv Stidsing Reher-Langberg, museumsinspektør på Museum Østjylland: Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Menneskekrop på museum (#5)

Moselig: Menneskekrop på museum (#5)

Menneske eller museumsgenstand? Der er mange etiske overvejelser i spil, når museer skal udstille moselig. Her i afsnittet kan du høre om, hvordan Moesgaard Museum har fået hjælp af en kunstner, da de skulle indrette et værelse til Grauballemanden. Du får desuden historien om, hvordan Tollundmandens tå forsvandt og dukkede op igen mange år senere, mens antropolog Mads Daubjerg giver os den perspektiverende fortælling om, hvordan vi altid har udstillet vores døde på forskellige måder.

Medvirkende: Pauline Assing, leder af udstillingsudvikling på Moesgaard Museum. Nina Helt Nielsen, forskningschef på Museum Silkeborg. Mads Daugbjerg, antropolog. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

"Klima og katastrofer" er sæson 4 i podcasten "Åsteder – fortællinger fra Gudenåen".

Her får du fortællinger om, hvordan klimaforandringer og naturkatastrofer har forandret og påvirket livet for menneskene langs Gudenåen… og hvordan man er kommet videre på den anden side med ny viden.

Det værste år nogensinde (#1)

Klima og katastrofer: Det værste år nogensinde! (#1)

I første afsnit får du fortællingen om det værste år nogensinde. I år 536 ramte en naturkatastrofe den nordlige halvkugle. Det var en vulkansk vinter af uhyggelige dimensioner, der udspillede sig i den tidlige europæiske middelalder. En uigennemtrængelig tåge lagde sig over himlen og skabte et rædselsår uden sommer, som varede indtil de vulkanske partikler igen forsvandt ud af atmosfæren mange måneder senere. Katastrofen skabte store forandringer i Europa, der gav ekko hele vejen til området ved Gudenåen.

Medvirkende: Felix Riede, professor ved Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Ufrivillig Venedig (#2)

Klima og katastrofer: Ufrivillig Venedig (#2)

Forestil dig at dit hus står under vand, og du må bevæge dig rundt i en båd i din hjemby. Det var virkeligheden i Randers efter en storm i 1921 oversvømmede byen og skabte en ufrivillig tilstand af Venedig i den jyske provinsby. Katastrofen skabte store ødelæggelser og personlige omkostninger for byens borgere – men den blev samtidig kimen til nye tanker om sikring af byen mod vandmasserne.

Medvirkende: Arkivar Mathilde Storvang, Museum Østjylland. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Det store jordskred (#3)

Klima og katastrofer: Det store jordskred (#3)

Da isen slipper taget i jorden ved Illerup Ådal tæt på Gudenåen opstår en kraftige vandafstrømning, der får ekstreme konsekvenser i området. Idet permafrosten slipper jorden, skrider den ene side af dalen nemlig ud på grund af de store mængder af strømmende vand. Det er et kæmpe jordskred på omkring en kvadratkilometer, og det med til at danne landskabet, som vi kender det i dag. Det hele er sket fra det ene sekund til det næste, så katastrofen ville være ekstrem, hvis der har opholdt sig istidsjægere i området – samtidig ville deres hverdag være forandret for bestandigt.

Medvirkende: Ejvind Hertz, museumsinspektør, Museum Skanderborg. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Åen som losseplads (#4)

Klima og katastrofer: Åen som losseplads (#4)

I sommeren 1971 kan Jyllands-Posten med et stort farvefoto på forsiden dokumentere, at man ved byen Bjerringbro hver dag sender en million liter urenset spildevand fra blandt andet byens slagteri ud i Gudenåen. Det er blot én af historierne om, hvordan affald og ikke renset spildevand blev sendt direkte ud i Gudenåen, fordi man simpelthen troede, at den var selvrensende. Og også lang tid før 1971 blev Gudenåen brugt som losseplads. I afsnittet kan du blandt andet høre Peter Mouritsen fra Silkeborg Arkiv fortælle historien om, hvordan børn i området fik ørebetændelse af at bade i vandet - og i Randers fortæller arkivar Mathilde Storvang fra Museum Østjylland om forurening gennem tiden ved byens rensningsanlæg.

Medvirkende: Mathilde Storvang, Museum Østjylland. Peter Mouritsen, Silkeborg Arkiv. Journalist: Lene Grønborg Poulsen

Klimaforandringer i stenalderen (#5)

Klima og katastrofer: Klimaforandring i stenalderen (#5)

Lad os forestille os, at du lever i stenalderen. Langsomt og næsten umærkeligt bliver klimaet varmere, og landskabet forvandler sig. Det er ikke en buldrende og altødelæggende katastrofe, som river alt med sig og forandrer menneskenes liv fra det ene øjeblik til det andet, men det er alligevel en forandring, der over en langstrakt periode forvandler livet og landskabet markant. I dette afsnit tager Karen Rysgaard fra Museum Silkeborg lytteren med på en rejse tilbage i tiden til jægerstenalderen, hvor Danmark oplevede store klimaforandringer, og hvor landskabet forandrede sig mellem den ene og anden yderlighed – fra det kolde tundra landskab med rensdyr til frodig urskov med pelikanerne i trækronerne.

Medvirkende: Karen Rysgaard, Museum Silkeborg. Journalist: Lene Grønborg Poulsen

Perspektiver på nutiden (#6)

Klima og katastrofer: Perspektiver på nutiden (#6)

Sidste afsnit i serien "Klima og katastrofer" fører os frem til i dag, hvor livet for menneskene omkring Gudenåen er præget af nutidige klimaforandringer. Mathias Utoft Jørgensen, projektleder ved Teknik- og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune, fortæller om de klimaudfordringer, der præger området i dag. Kan vi lære af fortidens menneskers tilgang til klimaforandringer og naturkatastrofer – og hvordan ser det ud i et fremtidigt perspektiv. Det undersøger vi det sidste og perspektiverende afsnit af serien.

Medvirkende: Mathias Utoft Jørgensen Projektleder Teknik- og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune. Journalist: Lene Grønborg Poulsen

I sæson 5 fortæller lokale eksperter fra hvert deres kloster om alt fra religion og tro til lægevidenskab og sygepleje.

De første europæere (#1)

Tættere på himlen - klostre langs Gudenåen: De første europæere (#1)

Ordene bed og arbejd sammenfatter livet for beboerne på de mange klostre, der bliver bygget i Middelalderens Europa og hele vejen langs Gudenåen i Jylland. Flere steder våger munke og nonner dag og nat og beder for alle menneskers frelse. Men arbejdet omfatter også mange gøremål, som almindelige mennesker har gavn af, og i klostrene fremstiller man bøger, dyrker lægeplanter, passer syge og underviser. Klostrene var på den måde også vigtige, internationale institutioner, som fik en kæmpe betydning i deres samtid. I 7 afsnit fortæller lokale eksperter fra hvert deres kloster om alt fra religion og tro til lægevidenskab og sygepleje. I første afsnit giver historiker Ane Bysted dig fortællingen om, hvordan de første munke kom hertil, og hvilken viden de bragte med sig.

Medvirkende: Ane Bysted, historiker med speciale i middelalderen. Journalist: Lene Grønborg Poulsen

Klostrenes franchisemodel (#2)

Tættere på himlen - klostre langs Gudenåen: Klostrenes franchisemodel (#2)

En burgermenu med pommes frites og cola. Du ved hvad du får, hvis du går ind i en stor burgerkæde og bestiller noget at spise. I dag kender vi begrebet franchise som en bestemt måde at drive virksomhed på, hvor butikkerne er selvstændige forretninger men også drives efter et bestemt koncept. I middelalderen var det derimod de mange klostre, som kørte efter en særlig og genkendelig model – eller et franchisekoncept om man vil. Hvordan det fungerede i praksis, kan du høre i dette afsnit, hvor middelalderarkæolog og museumsinspektør fra Museum Horsens Lars Pagh tager udgangspunkt i Voer kloster ved Gudenåen som eksempel.

Medvirkende: Middelalderarkæolog og museumsinspektør fra Museum Horsens Lars Pagh. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Klosterhavens hemmeligheder (#3)

Tættere på himlen - klostre langs Gudenåen: Klosterhavens hemmeligheder (#3)

Forestil dig at du kunne finde et middel, der kunne stoppe en ulykkelig forelskelse. Eller at du kunne spise en plante, som kunne gøre dig liderlig – eller det modsatte. Det kan nogle af de planter (måske), som vi i dette afsnit af podcasten er på jagt efter i Øm Klosterhave. Museumsinspektør ved Museum Skanderborg Lene Mollerup er ekspert i middelalderens klosterhave, og hun fortæller her, hvad haven kan afsløre om munke og nonners hverdagsliv og verdensopfattelse. Der går desuden en tydelig linje fra datidens tanker om at kunne kurere sygdomme med planter fra baghaven til vores forståelse af lægevidenskaben i dag, understreger hun.

Medvirkende: Museumsinspektør ved Museum Skanderborg Lene Mollerup. Journalist: Lene Grønborg Poulsen

En lille sensation på udgravningen ved Alling Kloster (#4)

Tættere på himlen - klostre langs Gudenåen: En lille sensation på udgravningen ved Alling Kloster (#4)

Vi laver alle sammen spor. Taber du 10 kroner på en mark, eller graver du i din have for måske at bygge et nyt skur, vil arkæologer om 200 år stadig kunne finde spor efter dig. På en udgravningsplads ved det gamle Alling Kloster er det museumsinspektør ved Museum Silkeborg Kirsten Nellemann Nielsen, som leder efter spor, der kan give os ny viden om klosterlivet i Danmark. Her kan man blandt andet gennem udgravningerne finde ud af, hvordan munkene begravede deres døde.

Medvirkende: Kirsten Nellemann Nielsen, museumsinspektør ved Museum Silkeborg. Journalist: Lene Grønborg Poulsen

Tiggermunke og det hellige (#5)

Tættere på himlen - klostre langs Gudenåen: Tiggermunke og det hellige kors fra Randers (#5)

I Randers eksisterede der et såkaldt ’tiggerkloster’ midt i byen. I modsætning til datidens klostre på landet, så ejede man her ikke omkringliggende jord, der kunne give mønter i kisten eller mad i maven. Derfor samlede klosterets beboere almisser ind fra byens borgere for at overleve. I klosterets krypt opbevarede man desuden en helt særlig skat: et enestående helligt kors, som selv Dronning Margrethe d. 1. var særligt interesseret i.

Medvirkende: Inger Marie Hyldgård, museumsinspektør ved Museum Østjylland. Journalist: Lene Grønborg Poulsen

På sporet af et kloster (#6)

Tættere på himlen - klostre langs Gudenåen: På sporet af et kloster (#6)

Der er hverken meget at se eller læse om det, der engang udgjorde Vejerselv Kloster. Kigger man i gamle skrifter, findes der kun én kilde om det gamle kloster. Alligevel stopper det ikke Lars Krants fra Moesgaard Museum i at undersøge historien og kigge efter spor på stedet, der antyder, at her lå engang en unik klosterkirke.

Medvirkende: Overinspektør Lars Krants, Moesgaard Museum. Journalist: Lene Grønborg Poulsen

Længslen efter det enkle liv (#7)

Tættere på himlen - klostre langs Gudenåen: Længslen efter det enkle liv (#7)

I en fortravlet og hektisk verden, hvor mange mennesker lider af travlhed og stress, finder flere og flere mennesker klosterlivets tanker fascinerende. Tendenser som retræte, tavshed, tro, ro og fordybelse er temaer, som mange flirter med i dag, og måske kan vi i klosterlivet finde den mening, som mange af os mangler i dag? I dette sidste perspektiverende afsnit kigger vi ind i, hvordan klosterlivet kan inspirere os i dag.

Medvirkende: Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter til bogen ”Kaldet til kærlighed.” Journalist: Lene Grønborg Poulsen

Find eventyret lige i baghaven.

Sæson 6 handler Hakon Mielche, som var en dansk eventyrer, rejsejournalist og forfatter. I 1935 udgav han bogen "Til søs gennem Jylland", hvor han fortæller om, hvordan han som den første nogensinde sejlede op gennem hele Gudenåen i kano.

Hør historieeksperter, arkivarer og Hakon Mielches nulevende slægtninge fortælle om, hvordan man kan finde eventyret lige i baghaven.

Familien fortæller (#1)

Globetrotteren på Gudenåen (#1): Familien fortæller

Hakon Mielche var en dansk eventyrer, rejsejournalist og forfatter, der som 15-årig stak til søs. I 1933 sluttede han sig til en ekspedition, der ville sejle jorden rundt på båden Monsunen, og her overlevede han et forlis. Da han kom hjem, udgav han sin første rejsebog "Monsunens sidste rejse", som blev en kæmpe succes. Hakon Mielche sejlede på Amazonas, på Canadas vilde floder, han besøgte kannibaler på den anden side af jordkloden, og han skrev poetisk og svulstigt i bøger og aviser om de mange rejseoplevelser. Og sådan en rejsebeskrivelse har han også skrevet om Gudenåen. I bogen ”Til søs gennem Jylland” fra 1935 fortæller han om, hvordan han som den første nogensinde sejlede den lange rute i kano. I serien "Globetrotteren på Gudenåen" kan du høre historieeksperter, arkivarer og Hakon Mielches nulevende slægtninge fortælle om, hvordan man kan finde eventyret lige i baghaven.

Medvirkende: Peter Mielche. Arne Mielcke. Lis Thavlov, Silkeborg Arkiv. Tina Knudsen Jensen, Randers Stadsarkiv. Vært: Lene Grønborg Poulsen

Farlig ekspedition startes (#2)

Globetrotteren på Gudenåen (#2): Farlig ekspedition startes

I 1935 hopper den berømte eventyrer og rejsejournalist Hakon Mielche ned i en kano, og som de første sejler han og konen hele turen på Gudenåen fra Tørring til Randers. Det er en fortælling, der bliver udgivet i små rejsebeskrivelser i Jyllands-Posten, og som senere bliver samlet i bogen ”Til søs gennem Jylland”. Et af de første kapitler i bogen har overskriften ”Farlig ekspedition startes”, og i dette podcastafsnit følger vi i hælene på Haakon Mielches første del af ruten på Gudenåen. Tag med Lis Thavlov fra Silkeborg Arkiv en tur op på Sukkertoppen – et naturskønt område som Hakon Mielche også besøgte på turen gennem Jylland, og som han til enhver tid foretrak frem for Himmelbjerget.

Medvirkende: Lis Thavlov, Silkeborg Arkiv. Oplæsning: Peter Mielche. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

På togt i arkiverne (#3)

Globetrotteren på Gudenåen (#3): På togt i arkiverne

Tag med Lis Thavlov på togt i arkiverne i jagten på mere viden om den danske eventyrer og rejsejournalist Hakon Mielche, der som den første sejlede hele turen på Gudenåen i kano tilbage i 1935.

Lis Thavlov fra Silkeborg arkiv finder ny viden om Mielche i arkivkasserne, mens hun også tager os med en tur til midtbyen for at opleve det syn, der også mødte globetrotteren, da han kom rejsende ind i byen i kano. Du får desuden fortællingen om, hvordan området omkring Silkeborg også kan beskrives som et historisk turistmekka.

Medvirkende: Lis Thavlov, Silkeborg Arkiv. Oplæsning: Peter Mielche. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Eventyrlysten løber i blodet (#4)

Globetrotteren på Gudenåen (#4): Eventyrlysten løber i blodet

Hakon Mielches datter Inger har arvet faderens mod på at springe ud i det ukendte, og hun fulgte som helt ung efter kærligheden til USA. I dette afsnit får du hendes fortælling om, hvordan det har været at vokse op som den yngste datter til rejseforfatter og eventyrer Hakon Mielche.

Vi skal også med Tina Knudsen Jensen fra Randers Stadsarkiv til Tange sø, hvor hun fortæller om Hakon Mielches tur på den nordligst del af Gudenåen, og her bliver der plads til både fortællinger om turen samt gode anekdoter.

Medvirkende: Inger Fay – datter af Hakon Mielche. Tina Knudsen Jensen, Randers Stadsarkiv. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Den moderne kanoturisme bliver skabet (#5)

Globetrotteren på Gudenåen (#5): Den moderne kanoturisme bliver skabt

I femte afsnit af serien er vi tæt på mål. Vi er nået til Randers, hvor Tina Knudsen Jensen fortæller om den danske eventyrer og rejsejournalist Hakon Mielches sidste del af eventyret på Gudenåen. Du får også historien om, hvordan Hakon Mielches sejlads i kano tilbage i 1935 blev startskuddet til den moderne kanosejlads, som vi kender i dag.

Medvirkende: Tina Knudsen Jensen, Randers Stadsarkiv. Oplæsning: Peter Mielche. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Vikingerne ved floden: Vikingetiden i Danmark (#1)

"Vikingerne ved floden" er en serie, der fortæller historien om de danske vikinger fra en helt ny synsvinkel – nemlig fra det midtjyske område i nærheden af Gudenåen. Her løb åen (eller floden om man vil) som en åre gennem landskabet på samme måde, som den stadig gør det i dag.
I serien kan du høre om store udgravninger, vilde fund samt de bedste historier fra perioden, og i dette første afsnit indleder Søren Sindbæk, arkæolog og professor på Aarhus Universitet, med en generel introduktion til vikingetiden og en fortællingen om en periode med ny udvikling og forvandling i samfundet.

Afsnittet er optaget ved Skovmøllen i det sydlige Aarhus.

Medvirkende: Søren Sindbæk. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Vikingerne ved floden: Magten koncentreres (#2)

I afsnit to af serien "Vikingerne ved floden" springer vi tilbage i tiden til tidspunktet lige før vikingetiden. Det gør vi ved det fascinerende skibssætningsmonument 'Høj Stene' i Vejerslev Skov tæt på Gudenåen.

På stedet viser Xenia Pauli seniorforsker ved Moesgaard Museum rundt, mens hun fortæller historien om en tid, hvor magten koncentreres og derved danner grobund for, at vikingetiden kan opstå.

Medvirkende: Xenia Pauli, seniorforsker ved Moesgaard Museum. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Vikingerne ved floden: De store fund (#3)

I dette afsnit af podcastserien kan du høre om de mest spektakulære og finurlige fund fra Vikingetiden langs Gudenåen.

Vi skal med Benita Clemmensen fra Museum Østjylland helt ned til Gudenåen ved Randers, hvor man har hevet imponerende ofringer op af vandet. Og så viser Jens Jeppesen, museumsinspektør ved Moesgaard Museum, rundt i området ved Løjstrup Hovedgård, hvor der er gjort adskillige interessante detektorfund.

Medvirkende:  Benita Clemmensen, Museum Østjylland. Jens Jeppesen, Moesgaard Museum. Journalist: Lene Grønborg Poulsen

Vikingerne ved floden: De døde fortæller fra graven (#4)

Hvad kan de døde og deres grave fortælle os om vikingetiden? Det undersøger Merethe Schifter Bagge fra Museum Skanderborg og Kirsten Nellemann Nielsen fra Museum Silkeborg i dette afsnit af podcasten.

Hør blandt andet om det imponerende fund ’Vikingen fra Fregerslev’ – og kom med til et område udenfor landsbyen Hårup, hvor der er gjort vilde gravfund.

Medvirkende: Merethe Schifter Bagge fra Museum Skanderborg og Kirsten Nellemann Nielsen fra Museum Silkeborg. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Vikingerne ved floden: Vikingernes veje (#5)

Vikingerne er kendt for deres store skibe, som bragte dem ud på verdenshavene, hvor de mødte andre kulturer og hentede skatte og skikke med hjem. Men når arkæologer undersøger områder inde i landet, så finder de også spor fra vikingernes hverdagsliv, og fra de veje de benyttede for at komme fra A til B herhjemme.

I afsnittet her er vi med Ejvind Hertz fra Museum Skanderborg på tur for at blive klogere på, hvordan vikingerne bevægede sig i landskabet i nærheden af Gudenåen. Og så skal vi også til Sejs snævringen i selskab med Kirsten Nelleman Nielsen fra Museum Silkeborg.

Medvirkende: Ejvind Hertz, Museum Skanderborg. Kirsten Nelleman Nielsen fra Museum Silkeborg. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Vikingerne ved floden: Danmarkshistorien mejslet ind i sten (#6)

Langs Gudenåen finder vi en virkelig stor koncentration af runesten, og i det her afsnit ser vi nærmere på to af dem. Vi skal blandt andet med Benita Clemmensen fra Museum Østjylland til Langå, hvor flere sten uden tvivl har stået ved vandvejen langs Gudenåen.

Og så skal vi med Ejvind Hertz fra Museum Skanderborg til byen Hørning, hvor vi både får en fortælling om runesten og ægte sladder fra vikingetiden.

Medvirkende: Benita Clemmensen, Museum Østjylland. Ejvind Hertz, Museum Skanderborg. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Kampen om åen: Kan fortiden løse vores problemer i fremtiden? (#1)

I dag oplever vi flere problemer langs Gudenåen, som tab af biodiversitet, oversvømmelser, forurening og klimaforandringer. 
Den nye sæson af Åsteder hedder ”Kampen om åen”, og den undersøger Gudenåens store, historiske transformationer og stiller spørgsmålet: Kan fortiden være med til at løse vores problemer i fremtiden?

I serien skal vi blandt andet studere Skipper Gylliams kort over Gudenåen fra 1700-tallet, sejle med den store pramfart, der regulerede og ændrede Gudenåens forløb radikalt i 1800-tallet, samt besøge middelalderens munke, der så åen som en ressource til mølledrift – ligesom mere moderne industri og dræning af området har ændret åen og landskabet omkring den for at skabe økonomisk udvikling.

Mange moderne genopretningsprojekter kigger i dag i gamle kort og på Gudenåens tidligere forløb for derved at genskabe et bedre liv for alle langs åen.

Medvirkende: Historiker og forfatter til bogen ”Gudenåens kulturhistorie”, Erik Hofmeister. Journalist: Lene Grønborg Poulsen

Kampen om åen: Skipper Gylliams kort (#2)

Forestil dig, at du står i stævnen på en båd. Året er 1736. Morgendisen hænger lavt over Gudenåen, og langs bredderne ligger engene uforstyrrede hen – våde, vilde og vidtstrakte. Foran dig sidder en mand med en notesbog.

Navnet er Skipper Gylliam – sømand og kortlægger i kongens tjeneste. Hans opgave er både enkel og enormt omfattende: Han skal opmåle Gudenåen. Ikke for skønhedens skyld, men for fremtidens sejlads. Man håber nemlig at kunne transportere både fragt og værdifuldt tømmer ad åen.

I dette afsnit hører du om Skipper Gylliams store arbejde med de detaljerede kort, og du får et indblik i, hvordan de gamle kort i dag spiller en rolle i naturgenopretningsprojekter. Det er Silkeborg Kommune, der har taget initiativ til og finansieret jagten på de historiske kort.

Medvirkende: Peter Mouritsen, Silkeborg Arkiv. Nicolaj Thomassen, biolog og ansat i rådgivningsvirksomheden WSP. Journalist: Lene Grønborg Poulsen

Kampen om åen: Pramfartens tid (#3)

I 1800-tallet stod landskabet nord for Silkeborg over for en kæmpe forandring. Med skovle, udstyr og menneskelig stædighed blev åen gravet dybere, gjort smallere og tvunget ind i en mere lige kurs. Stenhøfder og dæmninger ændrede både vandets vej og livet omkring det.

Det var begyndelsen på pramfartens tid – en epoke, hvor Gudenåen blev en arbejdsplads, en transportvej og et symbol på, at naturen kunne tæmmes.

Medvirkende: Peter Mouritsen, Silkeborg Arkiv. Nicolaj Thomassen, biolog og ansat i rådgivningsvirksomheden WSP. Journalist: Lene Grønborg Poulsen

Kampen om åen: Industriens indtog (#4)

Da Første Verdenskrig lukkede for kul og diesel, manglede Danmark energi. I Vestbirk blev løsningen at tæmme Gudenåens kræfter. På halvandet år skabte 120 mænd tre søer og et vandkraftværk, der i 1924 kunne levere en fjerdedel af Jyllands strøm.

Det var industriens indtog ved åen – og begyndelsen på en ny tid. I dette afsnit fortæller Lars Pagh fra Museum Horsens historien.

Medvirkende: Lars Pagh, Museum Horsens. Journalist: Lene Grønborg Poulsen

Kampen om åen: Drømmen om land i Vorup Enge (#5)

Vi er i Vorup Enge ved Randers i 1951. Her arbejder en stor gruppe mænd hårdt på at skabe ny, brugbar landbrugsjord til gavn for lokalområdet. Over en årrække graver de grøfter, lægger drænrør og rejser diger langs åen. Det er et hårdt arbejde, der udføres med håndkraft, og ofte i fugt og kulde. Drømmen om at man kan forvandle vand til land er stærk!

I begyndelsen lykkedes det at skabe mere landbrugsland i Vorup Enge. Engene bliver tørre, og markernes afgrøder vokser. Men langsomt begyndte jorden at synke, og kampen mod vandet bliver vanskeligere. I dag er digerne væk, og Gudenåen har igen forbindelse til engene. Det fortæller Mathilde Storvang fra Randers Stadsarkiv i dagens afsnit.

Medvirkende: Mathilde Storvang, Randers Stadsarkiv. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Kampen om åen: Fremtidens Gudenå (#6)

Gudenåen løber gennem et landskab, der igen og igen er blevet formet af mennesker. I dette afsluttende afsnit ser vi på, hvordan tidligere tiders indgreb stadig præger åen i dag, og hvordan nye klimaforandringer udfordrer vores måde at tænke vand og natur på.

I selskab med Henrik Vejre, professor ved Københavns Universitet, undersøger afsnittet Gudenåens fremtid: Skal åen styres eller have mere plads? Og hvad betyder vores valg for det landskab, vi skal leve med i morgen?

Medvirkende: Henrik Vejre, professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.