
Randers Zoologiske Have 1936-1937
Fotograf Johan Christensen. Optaget 1936-37. Varighed 7 min.
Randers fik sin første zoologiske have i 1933. Det første halve år havde den til huse på Hadsundvej, hvor vandtårnet ligger i dag. Pladsen her var imidlertid for trang, og haven blev derfor flyttet til et område ved Viborgvej, lige op ad doktorparken. Her lå den zoologiske have frem til 1955. hvor den blev lukket.
Jacob Rysgaard, der startede den zoologiske have og drev den i to perioder fra 1933 til 1937 og fra 1944 til 1954, brugte utraditionelle midler til sin markedsføring af haven. Rysgaards datter, Birthe, gik ture med havens tigre i Hornbæk, som var det huskatte, og samtidig averterede man blandt andet med, at den randrusianske zoo havde Skandinaviens eneste løvegrotte.