Arkæologisk arbejdsår med nyt fra den østjyske muld

Alle, der interesserer sig for arkæologi og fortidens østjyder, er inviteret til at være med, når arkæologerne i et foredrag gør status over museets arkæologiske højdespringere i 2025. 

Foredrag: Arkæologernes arbejdsår 2025, torsdag den 19. februar 2026 kl. 19 - 21.
Sted: Biblioteket i Rønde, Skolevej 12, 8410 Rønde.
Billet 85 kr. Der serveres kaffe og te. Kage kan tilkøbes.

Når arkæologerne arbejder i udgravningerne, nænsomt håndterer nye fund eller bøjede over computeren registrerer og afrapporter, er man som borger langt fra arkæologernes arbejde. Det årlige foredrag Arkæologernes arbejdsår er chancen for at komme helt tæt på forundersøgelser, udgravninger, fund og forskning.
Denne gang er foredraget rykket til biblioteket i Rønde, og aftenens store fokus vil være på det spændende arbejde med de to storstensgrave i Bjødstrup og i Hoed. Der bliver også god tid til at høre nyt fra museets arkæologiske tiltag i og omkring Randers.

”Museum Østjylland har det arkæologiske ansvar i et stort geografisk område, og det kaster heldigvis altid en masse forskellige projekter af sig. Borgernes interesse for museets arkæologiske aktiviteter er tårnhøj, og 2025 var endnu et travlt år, så der bliver nok at fortælle om,” lover arkæolog Jakob Westermann, der sammen med arkæologisk assistent Christian Hasager Børsting Jensen er aftenens foredragsholdere.

Storstensgrave igen stabile

Tag i foredraget med til Bjødstrup og Hoed, hvor Museum Østjylland har bistået Slots- og Kulturstyrelsen med at restaurere to storstensgrave fra bondestenalderen. I seks år var publikum forment adgang til de to fascinerende fortidslevn, da der var fare for sammenstyrtning.

”Vi har her løst to meget spændende opgaver med dels at sikre og stabilisere storstensgravene for fremtiden, dels at håndtere nye fund, dokumentere og ikke mindst, formidle hele projektet til borgerne,” forklarer Jakob Westermann. 

Dysse med gravgave

Den ene storstensgrav ligger ved Bjødstrup nær Rønde, den anden ved Hoed nær Grenaa. Begge blev anlagt i bondestenalderen. Bjødstrup-dyssen har blandt andet fået stabiliseret bærestenen med brede metalbånd, og der er lavet små tørmure, som stabiliserer kammeret.

”Vi fandt også en fin lille tyknakket flintøkse med hul-slibning fra ca. 2.500-2.000 før vor tidsregning. Øksen har formentlig været en gravgave til en person, der blev begravet 1.000 år efter, at dyssen blev opført,” forklarer Jakob Westermann.

Jættestue med jord og rødder

Arbejdet med Hoed-jættestuen fra 3.200 før vor tidsregning blev omfattende. Ræve og grævlinger havde i årenes løb gravet gange og lavet store hulrum bag indgangens bæresten og dermed fået sten til at falde ind i gangen.

”Vi fjernede blandt andet en halv meter nedskredet jord fra kammer og gang. Vi fældede også et stort træ og fjernede rødder, der ødelagde både kammer og gang,” fortæller arkæologen.

Undersøgelsen og restaureringen af jættestuen har givet arkæologerne en masse ny viden. Det ligger nu fast, at fortidens mennesker har brugt jættestuen både som gravplads og som en slags tempel til at dyrke deres forfædre.

Tykke kulturlag og ihærdige detektorfolk

Aftenens program strækker sig også ud over kommunerne Norddjurs og Syddjurs og runder de bedste historier fra den arkæologiske arbejdsmark i Randers Kommune. Herfra fortæller arkæologerne blandt andet om undersøgelser ved solcelleparken ved Albøge, om tykke middelalderlige kulturlag fra Randers by og om en jernalderboplads ved Hornbæk.

”Som altid skal vi også se nærmere på, hvad detektorførerne i årets løb har fundet i det østjyske. Igen i år har de ihærdige detektorførere afleveret en perlerække af fund fra både oldtid og middelalder – og nogle af de mest spændende genstande viser vi frem i løbet af foredragsaftenen,” lover Jakob Westermann.

For mere information kontakt: Arkæolog Jakob Westermann på tlf. 2026 4181 eller på jwe@museumoj.dk