Borg, volde og byporte – sådan så Randers ud i middelalderen

Det kan du blive klogere på, når Museum Østjylland inviterer til foredrag om Randers’ middelalderlige befæstning. Foredraget samler den viden, der i dag findes om byens forsvarsværker fra 1100-tallet og frem og sætter de arkæologiske fund ind i en større historisk sammenhæng. Arkæolog og ph.d. Thomas Guntzelnick Poulsen fortæller.

Foredrag: Randers’ middelalderlige befæstning – borg, volde og byporte, torsdag
den 26. marts 2026 kl. 19 - 20.
Sted: Museum Østjylland i Kulturhuset, Stemannsgade 2, 8900 Randers C.
Billet 85 kr. inkl. kaffe og te. Mulighed for tilkøb af lidt sødt.

Den gamle bymidte i Randers rummer en fascinerende – og delvist skjult – historie om palisader, volde og grave, bymure, tårne og byporte. Arkæologiske undersøgelser har gennem mere end hundrede år afdækket spor, som viser, at byen i middelalderen var omgivet af markante anlæg, der skulle beskytte borgere, handel og politisk magt.

“Randers var ikke bare en handelsby – den var en fæstning. Hvis vi vil forstå byens udvikling i middelalderen, er vi nødt til også at forstå dens befæstning. Voldene og portene fungerede ikke kun som forsvar, men også som mulighed for at kontrollere handel, adgang og politisk magt. Det er en vigtig nøgle til at forstå byens rolle i middelalderen,” forklarer arkæolog Thomas Guntzelnick Poulsen.

Befæstningen var en tydelig markering af byens status og en ramme om det liv, datidens mennesker levede inden for voldene i Randers.

Det var engang en borg i Randers

Et af de centrale spørgsmål for at forstå befæstningen er den borg, som kong Valdemar Atterdag ifølge Yngre Sjællandske Krønike lod opføre i Randers – bygget af materiale fra 11 nedrevne kirker.

”Men hvor lå borgen? Var den placeret strategisk i forhold til byen og åen? Og hvilke spor kan i dag pege på, hvor borgen lå og hvordan den så ud? Det giver jeg til foredraget mine gode bud på,” lover Thomas Guntzelnick Poulsen.

Befæstningen af Randers indgik aktivt i flere historiske konflikter og fik konkret militær betydning. I 1359 var byen del af et stort midtjysk oprør mod Valdemar Atterdag, som måtte belejre Randers – og sin egen borg i byen.
Senere, under Grevens Fejde i 1534, måtte Skipper Clement opgive at indtage byen, netop fordi den var befæstet!

”Forsvarsværkerne var altså ikke blot symboler. De var anlæg med reel militær betydning i afgørende øjeblikke af byens historie,” fastslår arkæologen.

Jagten på borgen og dens hemmeligheder

I foredraget får du et samlet og opdateret indblik i Randers som befæstet middelalderby. Med udgangspunkt i konkrete fund, kort og kilder tegner foredragsholder Thomas Guntzelnick Poulsen et fascinerende billede af, hvordan voldene og portene formede byens rum, satte rammer for hvem der kunne komme ind og ud og samtidig dannede rammerne for både handel og magtudøvelse.
Thomas Guntzelnick Poulsen præsenterer centrale spørgsmål, der fortsat står åbne – ikke mindst jagten på den forsvundne borg! Publikum får i foredraget et indblik i både den viden, arkæologerne har i dag, og det arbejde, der stadig er i fuld gang for at forstå byens skjulte forsvar i middelalderen.

“At lede efter den forsvundne borg er noget af det mest spændende, man kan arbejde med som arkæolog! Vi har kilderne, vi har sporene – men ikke den endelige placering. Jagten på en middelalderborg midt i nutidens Randers er både et historisk puslespil og en faglig udfordring,” slutter Thomas Guntzelnick Poulsen. 

For mere information kontakt: Arkæolog og ph.d. Thomas Guntzelnick Poulsen på tlf. 4010 8128 / tgp@museumoj.dk