Dyk ned i historien om besværligt vand ved Randers Fjord
Vand er skønt at bade i, fiske i og nyde udsigten ud over. Men vand er også en naturkraft, der gør livet besværligt for menneskene. Især, når de gerne ville dyrke jorden!
Derfor har mennesker i hundredvis af år kæmpet mod vandet, og søer, åer, fjorde og våde områder er blevet inddæmmet, afvandet og drænet. Også engene ved Randers Fjord.
Hør om det besværlige vand ved fjorden, når Museum Østjylland i samarbejde med Kyst- og Fjordcentret inviterer til foredrag om et evigt aktuelt emne – nemlig vand.
Foredrag: Fjordens Forvandling: Landvindinger ved Randers Fjord, onsdag den 8. april 2026 kl. 19 - 21.
Sted: Kyst- og Fjordcentret, Voer Færgevej 123, 8950 Ørsted.
Billet 85 kr. inkl. kaffe og kage.
I foredraget sætter historiker Tina Bjerregaard fra Museum Østjylland den historiske kikkert for øjet og ser tilbage på mange årtiers kamp mod vandet i det østjyske.
”Jordene blev allerede i 1800-tallet mange steder betegnet som ”vandlidende”, og man så vandet som skadeligt. Derfor gjorde man en stor indsats for at indvinde mange hektar jord i vandområder til især landbrugsjord,” forklarer Tina Bjerregaard.
Mindre vand, mere land
De første landvindingsbølger slog for alvor ind over landet fra midten af 1800-tallet, hvor man gennemførte store projekter som dræningen af Lammefjorden på Sjælland og Kolindsund på Djursland. Også områderne omkring Randers Fjord er inddiget og afvandet.
”De mange projekter har ikke kun betydet mere dyrkbar jord – de har også medført en markant ændring af landskabet,” påpeger Tina Bjerregaard.
Landvindinger fandt sted langt op i 1900-tallet. Her gjorde grundforbedringslove i 1920’erne og 30’erne samt landvindingsloven i 1940 det muligt at gennemføre projekterne med forskellige tilskudsordninger fra staten.
Med skovl og maskiner
Du hører i foredraget fortællingen om landvindingsbølger generelt, om drivkræfterne bag og om den lovgivning, der gjorde det hele muligt. Selvfølgelig kommer der et særligt fokus på de lokale projekter, som blev gennemført ved Randers Fjord.
”Hollandsbjerg -, Bode - og Stenalt Enge ved Randers Fjord blev under besættelsen inddæmmet som en del af et beskæftigelsesprojekt. Arbejderne ankom med tog fra Randers til Grund Fjord, hvor det meste af arbejdet med at inddæmme foregik med håndkraft!” fortæller historikeren.
”Da man i besættelsestidens sidste år anlagde Tirstrup Flyveplads, krævede det masser af arbejdskraft. Her blev det dog tilladt at bruge maskiner til det store dræningsarbejde.”
Et nyt kulturlandskab
De store landvindingsprojekter på Djursland ændrede landskabet markant. Især dræningen af Kolindsund, Jyllands største sø, skabte et helt andet landskab. Men de små byer og enge ved Randers Fjord gik også en helt ny tid i møde, da engene blev inddæmmet.
”Engene ved Randers Fjord har langt tilbage i tiden været brugt til afgræsning og dyrkning af hø, så områderne var, før de blev omlagt, allerede en del af landbruget. Men landskabet skiftede helt karakter, da græsningsenge blev til kornmarker. Dræningen betød endda et farvel til en ø i fjorden, nemlig Kare Holm,” slutter Tina Bjerregaard.
For mere information kontakt: Museumsinspektør og historiker Tina Bjerregaard på tlf. 4048 6530 / tb@museumoj.dk