Hippier og husmødre – store forskelle, store ligheder

Trods de store forskelle havde hippier og de traditionelle husmødre også overraskende meget til fælles!
Oplev på Biblioteket i Rønde et tankevækkende foredrag om åbenlyse forskelle og overraskende ligheder, og hør fortællinger om selvforsyning, bæredygtighed og fællesskabsideologier.  

Foredrag: Hippier og husmødre, torsdag den 23. april 2026 kl. 19 - 20.30.
Sted: Biblioteket i Rønde, Skolevej 12, 8410 Rønde.
Billet 85 kr.

I foredraget får du fortællingen om besættelsestidens husmødre og hippier, deres liv udspillede sig i meget forskellige miljøer, men havde mange fælles træk. Det er museumsinspektør og historiker på Museum Østjylland, Lea Glerup Møller og arkivar og historiker Inger Lyngdrup Nørgård på Randers Stadsarkiv, der fortæller om ideologier, livsformer, og hvad husmødrene og hippierne i hver deres tid især lykkedes med i samfundet.

Lea Glerup Møller har undersøgt hippiernes historie på Djursland og indsamlet genstande fra dem til Museum Østjylland. Inger Lyngdrup Nørgård har dykket ned i husmoderideologien og husmødrenes mange praktiske aktiviteter under besættelsen i Randers.

Hippierne gik nye veje

Foredraget runder blandt andet overraskende ligheder mellem husmødre og hippier i tilgangen til bæredygtighed og selvforsyning. Centralt for dem begge var at lave det meste fra bunden og minimere forbrug – og at lave maden selv. De var forbundet med ideologier om fællesskab og samlivsnormer, men ideologierne var forskellige.

”Hippierne levede på en måde, der var meget forskellig fra den måde, samfundet i slutningen af 1960’erne og i 1970’erne var indrettet på. Hippierne ønskede mindre forbrug og mere fællesskab. Et liv, hvor der var mere fokus på fred og familie, kunst og musik end på økonomisk vækst. Derfor flyttede en del hippier i kollektiv,” fortæller museumsinspektør Lea Glerup Møller.

Fik meget ud af lidt

I besættelsestiden var der – i modsætning til hippiernes livsform – en stærk norm om, at det sunde fællesskab var at være i en kernefamilie med børn. En familie, hvor far og mor boede sammen og havde hver deres kønsroller. 

”Der var stærke forventninger til kvindens rolle og evner som husmor. Under besættelsen blev hun rost for at kunne fremtrylle gode måltider af få madvarer og for at sy nyt tøj ud af gammelt tøj. Opfindsomhed og gode råd var en del af tiden. Det blev simpelthen et brændende spørgsmål om, hvordan man bedst udnyttede og genanvendte materialer og madvarer,” forklarer arkivar Inger Lyngdrup Nørgård.

Både husmødrene og hippierne var meget bevidste om deres forbrug, og de ville forbedre sig i forhold til at mindske forbruget og få mest ud af ressourcerne. Begge grupper udviklede en kultur, hvor de drøftede deres håndtering af materialer og madvarer.

Indsamling var åndeligt beredskab

Det er værd at lægge mærke til husmødrenes og kvindeorganisationernes store og særlige indsats i besættelsestiden. 

”Husmødrene arbejdede nemlig ikke kun på at sikre mad, tøj og brændsel til deres egen kernefamilie. De gjorde også et stort arbejde for at sikre tøj til Finlands børn og indsamle mad og tøj til trængte danske familier. Husmødrene indsamlede også store mængder hvide klude til virksomheders produktion af vat til krigens ofre. Det er en alt for lidt kendt og fortalt historie,” påpeger arkivaren.

”Hjælpen fra husmødrene var ganske vist materiel, men de opfattede deres indsats som et åndeligt beredskab. Et beredskab, der skulle styrke de danske hjem, det danske samfund, demokratiet og derved være i et bolværk mod tyskerne, ” slutter Inger Lyngdrup Nørgård.

For mere information kontakt:

Arkivar og historiker Inger Lyngdrup på tlf. 2332 0963 / iln@museumoj.dk
Museumsinspektør og historiker Lea Glerup Møller på tlf. 2113 0931 / lgm@museumoj.dk