Landsbyen midt i Randers – oplev Tøjhushavekvarteret
Det centrale Randers er meget mere end lejligheder, ledige butikslokaler og mennesker, der haster fra sted til sted. Midt i Randers ligger en landsby – nemlig Tøjhushavekvarteret!
Dette unikke sted er omdrejningspunktet, når Museum Østjylland nu inviterer på byvandring gennem et af Randers’ mest karakteristiske kvarterer, der oser af karakter, charme og historisk vingesus.
Hør om Tøjhushavekvarterets farverige fortid: Hvordan opstod kvarteret? Hvem var menneskene, der satte deres præg på området? Og hvorfor skiller netop Tøjhushavekvarteret sig ud fra byens andre brokvarterer?
Byvandring: Tøjhushavekvarteret – En guidet byhistorisk tur, torsdag den 22. januar 2026 kl. 15 - 16.
Mødested: Foran Tøjhushavevej 2 (indgangen til Tøjhushavevej), 8900 Randers C.
Billetter 85 kr.
Det er historiker Viktor Bjerg Bondesen, der på byvandringen guider dagens deltagere rundt og levendegør kvarterets særlige historie.
”Jeg fortæller om, hvordan Tøjhushavekvarteret både tidligere og i dag fungerer som en lille by i byen. Vi ser også nærmere på kvarterets udviklingshistorie, den varierede arkitektur, de mange skoler, industrivirksomheder og forretninger,” fortæller Viktor Bjerg Bondesen.
Et kvarter tager form
I 1829 blev jorden fra det nedrevne Dronningborg Slot solgt til private investorer. Det banede vejen for bebyggelsen på området. Over de næste hundrede år voksede Tøjhushavekvarteret frem som et mangfoldigt område med mange forskellige bygninger og beboere.
En af de mest markante aktører var Peder Winge, grundlægger af Randers Rebslaaeri og ejer af adskillige grunde i kvarteret. Han lod blandt andet opføre en reberbane dér, hvor Dronningensgade ligger i dag.
”Randers Reb voksede med tiden ud af kvarteret, og den gamle reberbane var med til at forme området. Virksomheden blev ganske enkelt for stor til den lille landsby i byen,” forklarer historikeren.
Industrien sætter sit præg
Mange af Tøjhushavekvarterets beboere arbejdede på havnen eller på virksomheder som Scandia, Højlunds Sæbefabrik, Møbelfabrikken Odin og Valsemøllen, som alle i lange perioder havde adresse i Tøjhushavekvarteret.
”De fleste industrivirksomheder er væk i dag, men mange af bygningerne står stadig. De er markante, smukke og fortæller tydeligt om kvarterets industrielle fortid,” siger Viktor Bjerg Bondesen.
Nye tider – nye fællesskaber
I 1970’erne rykkede nye generationer ind i Tøjhushavekvarteret, og bydelen gennemgik endnu en forandring. De små forretninger lukkede, men fællesskabet levede videre i nye former.
”Beboerhuset, som blot hed ‘Huset’, blev et samlingspunkt – især for de unge. Huset spillede i mange år en central rolle i kvarterets liv,” fortæller Viktor Bjerg Bondesen.
En fortælling i folderform
Gennem 1900-tallet blev Tøjhushavekvarteret gradvist mere nedslidt, og der var behov for en større renovering. Det skete med kvarterløftet i årene 1997-2003.
”Beboerhuset flyttede dengang ind i nyistandsatte remisebygninger, som tidligere hørte til Hadsundbanen,” slutter Viktor Bjerg Bondesen, der benytter denne lejlighed til at fremhæve en folder netop om Tøjhushavekvarteret, udgivet af Bevaringsudvalget i Randers Kommune. Folderen er gratis og indeholder korte fortællinger om områdets ejendomme og deres beboere.
Folderen udleveres til byvandringen eller kan afhentes på Museum Østjylland i Kulturhuset.
For mere information kontakt: Historiker Viktor Bjerg Bondesen på tlf. 2425 9783 / vbb@museumoj.dk