Leg jer gennem Grenaas historie med Grindu

Hvem bor på kongens hoved? Findes der drager i Grenaa? Og er Grindu nu en ægte trold?

Museum Østjylland og Grenaa Egnsarkiv inviterer alle børn og deres voksne på en historisk tur rundt i Grenaa i sommerferien. På gåturen finder I overraskende og interessante svar på de tre finurlige spørgsmål – og på mange flere!
Det er ganske gratis at være med. Aktiviteten er på egen hånd.

Ferieaktivitet: Er Grindu en trold? Fra lørdag den 28. juni til søndag 10. august 2025
kl. 10 - 16. Mandage er museet lukket.
Sted: Museum Østjylland, Søndergade 1, 8500 Grenaa.
Hent
opgavehæftet i museets åbningstid.
Turen varer ca. en time.
Gratis.  

Opgavehæftet får I udleveret på Museum Østjylland i åbningstiden, men I kan gå turen rundt i hyggelige Grenaa, når det passer jer bedst! Hæftet indeholder både fortællinger, små opgaver og et kort, så I kan finde vej.

En glemsom trold

Trolden Grindu bor i Grenaa, og hen over sommeren har han brug for alle børns hjælp.

”Den stakkels trold har fuldstændig glemt, hvor den har sit specielle navn fra. Det er den selvfølgelig ked af! Derfor har alle børn nu mulighed for at tage på opdagelse i byen og hjælpe trolden med at finde ud af, hvor dens mærkelige navn kommer fra,” fortæller museumsinspektør Tina Bjerregaard.

Leger sig til viden om Grenaa

Med hæftet og kortet i hånden følger familierne en fortælling, der bringer dem rundt i Grenaa. Her skal de løse opgaver og lave aktiviteter, før de kan løse mysteriet om trolden Grindu.

”Den sjove Grindu-leg kan ferieramte familier lave, lige når det passer dem bedst – morgen, middag eller aften. Det hele foregår udenfor i byen,” forklarer leder af Grenaa Egnsarkiv, Nina Adamsen, som sammen med Museum Østjylland har lavet de opgaver, der skal løses undervejs.

”Vores formål med hæftet og kortet er at få børn til at lege sig til viden om byens historie. Det er faktisk ret spændende for børn i alle aldre. Og så har vi valgt nogle sider af byens historie, som måske ikke bliver fortalt så tit, men som fortjener at komme frem i lyset.”

Opdagelseshæftet til gåturen er illustreret af Ane Gudrun.

For mere information kontakt: Museumsinspektør Tina Bjerregaard på 4048 6530 / tb@museumoj.dk