
Selvforsyning, velour og kampen for et bedre samfund
Kurser i fermentering og permakultur. Repair cafeer. ”Giv det videre”- containere på genbrugspladsen. Man skulle tro, at idealer om selvforsyning, bæredygtighed og genbrug er opfundet i det 21. århundrede. Det er de ikke!
Hør i et fascinerende foredrag om 1970’ernes idealer og livet i de djurslandske kollektiver, når Museum Østjylland byder på foredrag på BMA Maltfabrikken.
Foredraget serveres med urtete, kaffe og kage.
Foredrag: De sandede jorde – Kollektiver på Djursland, torsdag den 12. december 2024 kl. 10 - 12.
Sted: Havestuen på BMA Maltfabrikken, Maltvej 8, 8400 Ebeltoft.
Billet 50 kr. inkl. kaffe, te og kage.
I 1970’erne blev de foregående årtiers idealer om vækst, forbrug og materialisme udfordret af en flok unge mennesker, som med en helt anden dagsorden indtog de små ejendomme rundt om på Djursland.
”Med langt hår, afghanerpels og velourkjoler så de unge mennesker anderledes ud end de fleste i lokalbefolkningen. De tænkte også alternativt og drømte store drømme om at leve et simpelt og bæredygtigt liv, der ikke var styret af forbrug og vækst,” fortæller museumsinspektør Lea Glerup Møller, der sammen med museumsinspektør Tina Bjerregaard har dykket ned i den spændende historie.
Historie fløj under radaren
Der har været omkring 100 kollektiver på Djursland, og dermed udgjorde kollektivisterne i 1970’erne et ikke ubetydeligt udsnit af halvøens befolkning.
”Historien om kollektiverne her på Djursland er dog fløjet lidt under radaren i forhold til de mange fortællinger og registreringer af kollektiver i de store byer og på Sydfyn og Lolland. Det synes vi er synd, for der er tale om et stykke meget spændende lokalhistorie,” siger museumsinspektør Tina Bjerregaard.
Fællesskaber, grøntsager og underbukser
I foredraget skrues tiden tilbage til en tid, hvor hovedparten af den danske befolkning levede i kernefamilier med to udearbejdende forældre. Der var smæk på forbruget, og mange familier flyttede i parcelhus, havde bil, køleskab og måske campingvogn.
”De unge kollektivister ville gå en helt andet vej og skabe familier, hvor flere voksne tog sig af børnene. Fællesskaber, hvor der var plads til undren, fri leg og giftfrie grøntsager, og hvor underbukser og boliger var fælles ejendom!” smiler Tina Bjerregaard.
Efterlader sig arv på Djursland
På Djursland fandt kollektivisterne ejendomme, der kunne købes eller lejes billigt. ”Og nok så vigtigt – de fandt et sted, hvor der var en åbning til at kunne etablere sig og leve på en alternativ måde. Selv om nogle lokale nok rystede på hovedet ad ”de langhårede inde fra storbyerne,” forklarer Lea Glerup Møller.
”Det var blandt andet det store ønske om selvforsyning, der bragte kollektivisterne til Djurslands sandede – og derfor billige – jorde. Men det var også for manges vedkommende helt tilfældigt, at de havnede netop her.”
Selv om de fleste af kollektiverne i dag er gået i opløsning, og flere af kollektivisterne ikke længere bor på Djursland, har de efterladt sig en arv i området i form af bl.a. friskoler, forsamlingshuse og forskellige foreninger.
For mere information kontakt:
Museumsinspektør Tina Bjerregaard på tlf. 4048 6530 eller på tb@museumoj.dk
Museumsinspektør Lea Glerup Møller på tlf. 2113 0931 eller på lgm@museumoj.dk