Boligens hygiejne
Med vand, sæbe og flid – god bolighygiejne for alle 1935-1965
Boligens hygiejne har i 1900-tallet været diskuteret i hele Norden. At holde en god bolighygiejne var centralt, fordi det ville fremme folkets sundhed og moral. De offentlige myndigheder spillede en afgørende rolle i forhold til at sikre sunde boliger og få revet slumområder ned. En række private foreninger og fonde arbejdede også med boligen og dens hygiejne, det er bare meget mindre undersøgt.
Derfor er fokus i undersøgelsen, hvordan to private foreninger og en fond forstod bolighygiejne i perioden 1935 til 1965. Det drejer sig om Husligt Arbejderforbund Randers (1933), Randers Husmoderforening (1945) og Fonden til Bevarelse af gamle Bygninger i Randers Kommune (1961).
Kort fortalt så viser det sig, at de private organisationer arbejdede for, at alle mennesker uanset socialt tilhørsforhold fik en god bolighygiejne. De private organisationer overtog eksperters forståelse af bolighygiejnen, som især lagde vægt på boligens fysiske udformning. Det blev set som en forudsætning for at kunne opnå god bolighygiejne, at boligen bestod af de rette fysiske materialer og havde moderne sanitære installationer.
Dog viser der sig et klart kønsaspekt. I organisationer med en overvægt af kvindelige medlemmer forstod disse organisationer også den vedvarende renligholdelse af boligens indre rum, kvindens gentagne rengøring, som en del af den gode bolighygiejne. Hvor organisationer med en overvægt af mænd kun nævnte den fysiske éngangskonstruktion af boligen og istandsættelse af boligen som god bolighygiejne.
Organisationer med kvinder i front arbejdede med at udvikle husholdningsarbejdet til et fag. Hvordan, med hvilke hjælpemidler og hvor ofte skulle boligen gøres ren? Mange aktiviteter i Randers Husmoderforening og Husligt Arbejderforbund drejede sig om fagligt at opkvalificere deres medlemmer i udførelsen af det huslige arbejde. Her ’spillede’ sælgere med på, at det huslige arbejde var en videnskab og reklamerede for deres varer og husholdningsredskaber med henvisninger til nye kemiske rengøringsmidler eller hjælpemidler, der med ny teknologi kunne bekæmpe den dårlige hygiejne.
Alle tre organisationer var med til at understøtte de offentlige myndigheders kamp for en god bolighygiejne ved at sætte krav om en vis boligstandard på dagsordenen.
Det var blandt andet på kursus udbudt af Marthaforbundet, at danske piger fik oplæring i hygiejne. Her ses Marthapiger i 1965 i gang med deres uddannelse i madlavning på Vestervangsskolen i Randers. Bemærk deres markante dragt, som de selv syede.
Det var blandt andet på kursus udbudt af Marthaforbundet, at danske piger fik oplæring i hygiejne. Her ses Marthapiger i 1965 i gang med deres uddannelse i madlavning på Vestervangsskolen i Randers. Bemærk deres markante dragt, som de selv syede.
Der var forsøg på at gøre rengøring og husholdning til et 'fag', der krævede uddannelse og dermed en vis løn. Her er et billede af en udstilling om vasketøj og vaskemiddel i Randers Håndværkerforening fra 1952. Sælgerne anvender en videnskabelig vinkel i forsøget på at sælge vaskemiddel, da reklamerne forholder sig til vandets hårdhed, tøjets levetid og vaskemidlets "kemiske" sammensætning.
Snavs, dårligt lugt, forældede materialer og fugt i danskernes boliger skulle bekæmpes. For en dårlig bolighygiejne kunne medføre spredning af sygdomme og en dårlig moral! Det var de danske kvinder, der skulle gøre rent og sikre bolighygiejnen. De offentlige myndigheder gik ind i kampen for en bedre hygiejne i boligen. Det gjorde private organisationer også, men de private organisationers arbejde på dette område er ikke særlig undersøgt, så i denne artikel ser vi nærmere på, hvordan Husligt Arbejderforbund Randers (1933), Randers Husmoderforening (1945) og Fonden til Bevarelse af gamle Bygninger i Randers Kommune (1961) forstod bolighygiejne. Her ses et faldefærdigt værelse eller lejlighed i Randers 1940-50.
Publikation
Lyngdrup, I. Nørgård, God bolighygiejne for alle – af hensyn til sundheden. Borgerengagement, køn og hygiejne i Randers 1935-1965. I: Annola, J., Drakman, A. og Ulväng, M. (red.), Med tvål, vatten och flit. Hälsofrämjande renlighet som ideal och praktik ca 1870-1930 (Lund 2021), 209-234.