
CONTACT-projektet
Grubekeramisk kultur på Djursland
I årene 2014 til 2020 gennemførte Museum Østjylland forskningsprojektet CONTACT: The Pitted Ware Phenomenon on Djursland and Maritime Contacts across the Kattegat in the Third Millennium BC. Projektet blev støttet af VELUX FONDEN. Der var tale om et større tværvidenskabeligt forskningsprojekt med deltagelse af en lang række forskningsinstitutioner fra ind- og udland. Projektets formål var at udforske bondestenalderens grubekeramiske kultur på Djursland og ikke mindst baggrunden for dens opståen.
Den grubekeramiske kultur (ca. 3100-2700 f.v.t.) var et særligt fænomen i bondestenalderen. Mens perioden generelt set var kendetegnet ved agerbrug og husdyrhold suppleret med jagt, fiskeri og indsamling i begrænset omfang, var den grubekeramiske kultur fra midten af bondestenalderen karakteriseret ved en delvis tilbagevenden til jægerstenalderens levevis. Fiskeri og ikke mindst jagt på sæler udgjorde kulturens varemærke, mens husdyrhold og især landbrug trådte mere i baggrunden. Den grubekeramiske kultur opstod i Østersøområdet i det østlige Mellemsverige nogle hundrede år tidligere og bredte sig herfra til Kattegats og Skagerraks kyster.
I dens oprindelsesområde var den grubekeramisk kultur nærmest en ren jæger- og samlerkultur, hvor sælfangsten udgjorde langt størstedelen af ernæringen. Kulturens udbredelse i Sverige, Danmark og Sydnorge kan følges ved hjælp af den karakteristiske navngivende keramik samt ikke mindst karakteristiske, meget store og lige flintpilespidser. Disse såkaldte skafttungepile blev fremstillet med en helt særlig teknik på basis af karakteristiske flintkerner, de såkaldte topolede cylindriske flækkeblokke. Tilsammen udgør keramikken, flintpilene og blokkene et diagnostisk redskabsinventar.

Keramikskår med den karakteristiske og navngivende grubeformede dekoration, topolet cylindrisk flækkeblok og skafttungepile fra grubekeramisk kultur på Djursland, ca. 3100-2700 f.v.t.

Keramikskår med den karakteristiske og navngivende grubeformede dekoration, topolet cylindrisk flækkeblok og skafttungepile fra grubekeramisk kultur på Djursland, ca. 3100-2700 f.v.t.
At den grubekeramiske kultur også havde spredt sig til Danmark, har været kendt siden 1950’erne. Men først opdagelsen af nøglelokaliteterne Kainsbakke og Kirial Bro ved landsbyen Kirial vest for Grenaa omkring 1980 har for alvor gjort det muligt at undersøge kulturens fremkomst. Mens ældre fund fra grubekeramisk kultur i Danmark først og fremmest er kendetegnet ved løsfund af flintredskaber, omfatter de djurslandske fund store mængder af keramik og ikke mindst velbevarede knogler. Fundene blev udgravet af Lisbeth Wincentz fra det daværende Djurslands Museum og dannede grundlaget for CONTACT-projektet.

Kainsbakke ligger vest for landsbyen Kirial på en holm, som i stenalderen har været omgivet af fjord og moser på alle sider. En smal landtange mod øst udgjorde den eneste forbindelse til tørt land. Det hele var igen omgivet af et cirkelformet bakkedrag. Bopladsen lå på holmens østlige del. Kainsbakke var et helligt sted grundet stedets særlige topografi. I dag ligger Kainsbakke langt fra kysten, og hovedvejen rute 16 mellem Randers og Grenaa fører direkte hen over stedet. Illustration: Ea Rasmussen/Museum Østjylland.

Kainsbakke ligger vest for landsbyen Kirial på en holm, som i stenalderen har været omgivet af fjord og moser på alle sider. En smal landtange mod øst udgjorde den eneste forbindelse til tørt land. Det hele var igen omgivet af et cirkelformet bakkedrag. Bopladsen lå på holmens østlige del. Kainsbakke var et helligt sted grundet stedets særlige topografi. I dag ligger Kainsbakke langt fra kysten, og hovedvejen rute 16 mellem Randers og Grenaa fører direkte hen over stedet. Illustration: Ea Rasmussen/Museum Østjylland.
CONTACT-projektet havde to hovedformål. Det første var at belyse, hvad der skete for godt 5000 år siden da svenske sæljagere kom i kontakt med djurslandske bønder. Det andet var at finde ud af, hvordan denne kontakt var foregået. Havde svenske sæljægere slået sig ned på Djursland? Eller havde Djurslands befolkning blot overtaget skikkene fra deres østlige naboer?
Det omfangsrige fundmateriale fra Kainsbakke og Kirial Bro samt fra en række mindre udgravninger på Djursland gjorde det muligt for første gang i Danmark grundigt at karakterisere den grubekeramiske kultur med henblik på bebyggelse, økonomi og ritualer. På Djursland kan kulturen beskrives som en gruppe bønder, der havde taget sælfangsten og også jagt på land, især på kronhjort, til sig. Men i den samlede økonomi udgjorde dette stadig kun en mindre del, og de økonomisk langt vigtigste dyr var køer. Også korndyrkningen ser ud til at være fortsat efter den foregående tid, om end tilsyneladende i noget reduceret omfang. Den grubekeramiske kultur på Djursland adskiller sig herved væsentligt fra den grubekeramiske kultur i dens østsvenske oprindelsesområde.
Kainsbakke er en af Danmarks største bopladser fra bondestenalderen og meget tyder på, at mennesker fra en stor del af Djursland flyttede sammen her efter 3000 f.v.t., og indtil pladsen blev forladt igen omkring 2800 f.v.t. I Kirial Bro, kun godt 1.000 m fra Kainsbakke, levede der dog tilsyneladende en mindre gruppe grubekeramiske bønder.
Projektets undersøgelser viser, at de lokale bønder på Djursland må have stået i tæt og regelmæssig kontakt med mennesker på den anden side af Kattegat. Der er dog intet, der tyder på en større indvandring af svenske sæljægere som årsag til den grubekeramiske kulturs opståen på Djursland. Der har derimod været tale om den lokale befolknings overtagelse af nye skikke fra Sverige. Det har vist sig, at bopladserne Kainsbakke og Kirial Bro ikke stammer fra kulturens ældste fase. Derfor var det ikke muligt at belyse præcist, hvordan og hvorfor den grubekeramiske kultur bredte sig til Djursland.
Projektets måske mest spektakulære resultater relaterer sig til indholdet i en stor grube, kaldet A47, på Kainsbakke-lokaliteten. Blandt de tusindvis af dyreknogler, der blev fundet i denne grube, udmærker en række sig ved at være bevidst deponerede i forbindelse med rituelle handlinger. Dette gælder bl.a. for kranier, kæber og andre knogler fra mindst 10 forskellige bjørne, enkelte knogler fra tre elge og dele af en vinge fra en krøltoppet pelikan. En del af bjørne- og elgknoglerne stammer ikke fra dyr, der har levet på Djursland. Disse knogler blev bragt til stedet fra Sverige. Knogler blev nedlagt i gruben i forbindelse med en stor shamanistisk ceremoni – måske i forbindelse med, at bopladsen blev forladt.

Dette bjørnekranium blev for knap 5.000 år siden nedlagt på et uroksehorn i grube A47 på Kainsbakke-pladsen i forbindelse med en stor shamanistisk ceremoni.

Dette bjørnekranium blev for knap 5.000 år siden nedlagt på et uroksehorn i grube A47 på Kainsbakke-pladsen i forbindelse med en stor shamanistisk ceremoni.
Publikationer
CONTACT-projektets resultater er publiceret i en lang række videnskabelige publikationer, fordelt på 12 bidrag i en bog og en række yderligere artikler. Projektets intentioner og resultater er også fremlagt i en række populærvidenskabelige udgivelser.


Samarbejdspartnere i CONTACT-projektet
- Moesgaard Museum
- Aarhus Universitet, Institut for Fysik og Astronomi
- Københavns Universitet, Saxo-Instituttet
- Göteborgs Universitet, Institut för Historiska Studier
- Bohusläns Museum
- Kontoret för Keramiska Studier, Höganäs
- Universitetet i Oslo – Kulturhistorisk Museum
- Universität Kiel, Lehrstuhl für Archäozoologie und Isotopen.
Projektet blev støttet af VELUX FONDEN.