Kollektiverne på Djursland 1968-1988
Undersøgelse af kollektiverne på Djursland 1968-1988
"Det var jo gratis at sidde og kunne sin Karl Marx udenad, når du så stadig levede fuldstændig, som du altid havde gjort".
1960'erne var opsvingets tid. Hvor 1950'erne stadig var præget af efterkrigstidens mangel på basale fornødenheder, kastede danskerne sig nu takket være den stigende velstand ud i en forbrugsfest, og charterrejser, privatbiler, sommerhuse, kummefrysere, støvsugere og færdigretter blev hverdag for selv helt almindelige lønmodtagere. Med den lave arbejdsløshed og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet var økonomien for mange husstande solid, og efter amerikansk forbillede tog man med en ”brug og smid væk-kultur” en ny livsstil til sig.
Kollektivbevægelsen opstod som en del af protesterne mod den udvikling, som satte mennesker og fællesskab til side til fordel for mammon og et galopperende forbrug. De mange kollektiver, der opstod i slutningen af 1960’erne og gennem 1970'erne, var udtryk for en tro på, at det var muligt at skabe et andet samfund, hvor man forbrugte det, man reelt behøvede, hvor ejendele ikke var en værdi i sig selv, og hvor mennesker var fælles om alt fra børn til underbukser.
Kollektiverne fandt også vej til det landlige Djursland, for Djursland var mulighedernes land for de unge, idealistiske tilflyttere, som indtog nedlagte husmandssteder, bondehuse og små gårde og dannede deres landkollektiver. Jorden var mange steder dårlig og derfor billig, og de slidte huse kunne sættes i stand og tilbygges. Djurslands placering midt i landet med færgeforbindelse til Sjælland og busforbindelse til resten af Jylland gav kollektivisterne mulighed for nemt at komme til både Christiania og Thy-lejren eller hjem til familien på besøg.
At Djursland blev et af hjemstederne for flest kollektiver i Danmark beroede på lidt af en tilfældighed; måske kom man ikke længere på rejseruten til Thy-lejren, andre fulgte med strømmen af tilflyttere, mens andre igen fandt sammen her på grund af politiske overbevisninger eller i arbejdsfællesskaber. Fælles for dem alle var, at de med sig i flyttelæsset havde visioner om en anderledes samfundsindretning.
Undersøgelsen bygger på interviews med tidligere kollektivister, skriftligt kildemateriale og billeder fra tiden og skal besvare følgende ud fra teorier om frivillig, intern migration:
- Hvorfor bosatte hippierne/de unge sig på Djursland?
- Hvem var de?
Deres sociale og geografiske baggrund, deres uddannelsesmæssige baggrund
- Hvilke typer kollektiver dannede de? Hvad var begrundelsen for denne type fællesskab?
- Hvordan fungerede ”Fællesskabet” for alle hippierne på Djursland? Hvor bevidst var de organiseret om at skabe en fælles identitet?
Husmøde i kollektivet Sterpegården. Husmøderne var det demokratiske forum. Stort og småt blev diskuteret på husmøderne. Her var te på kanden og mulighed for at drøfte de respektive kollektivers interne drift, planlægning af arbejdet i produktionskollektiverne, forholdet til det omgivende samfund, og opgaver, der skulle løses, men som måske ikke blev det.
Husmøde i kollektivet Sterpegården. Husmøderne var det demokratiske forum. Stort og småt blev diskuteret på husmøderne. Her var te på kanden og mulighed for at drøfte de respektive kollektivers interne drift, planlægning af arbejdet i produktionskollektiverne, forholdet til det omgivende samfund, og opgaver, der skulle løses, men som måske ikke blev det.
Fra kollektiv til kollektiv. Den flyvende tilværelse var et vilkår for mange kollektivister på Djursland. Flere af tilflytterne havde allerede boet i kollektiver andre steder i landet, og det var almindeligt at flytte fra kollektiv til kollektiv. De ejendele, man havde haft med sig ind i et kollektiv, var ikke nødvendigvis de samme, som man tog med sig til et nyt.
Kollektivet Granlunden. De langhårede, velourklædte unge skilte sig ud på Djursland. Her var man ikke vant til at se farverige hippier, som kom fra både Sjælland, Fyn og det øvrige Jylland – fortrinsvis fra de store byer – og bosatte sig på landet.