Konservatoren arbejder med tekstilet fra Auningkvinden
Foto © Mark Cowper Dyer

Konservering

Vi udfører konserveringsarbejde og reparationer af genstande både for private, for foreninger og for andre museer. Kontakt os, hvis du vil drøfte en opgave med os eller ønsker en pris på en bestemt opgave.

Museum Østjyllands bevaringsafdeling har eget konserveringsværksted, hvor vi plejer og istandsætter mange forskellige typer genstande, fortrinsvis af keramik, tekstil, træ, glas og metal. Vi rådgiver gerne om pleje og skånsom opbevaring af alt, du vil bevare godt for eftertiden. For eksempel brudekjole, dåbstøj, familiebilleder, sølvtøj.

Når en genstand er blevet en del af museets samling, er vi forpligtede på at bevare den. Vel at bemærke i en stand, så genstanden kan bruges til at formilde det stykke kultur og historie, den har været en del af. Det er museets konservator, som varetager denne opgave.

Rådgivning om bevaring

I tæt samarbejde med vores kunder tilrettelægger og sikrer vi en bevaringsindsats, som er den optimale i hvert enkelt tilfælde. Vort arbejde hviler på mange års erfaring med konserverings- og restaureringsarbejde inden for de fleste materialer. Vi arbejder på grundlag af en solid håndværksmæssig praksis og har en dybtgående viden om historiske materialer og teknikker.

Du er altid velkommen til at henvende dig, hvis du har spørgsmål om materialer, skader og opbevaring. Vi giver gratis og uforpligtende tilbud på konservering og restaurering.

Du kan få:

  • restaureret itubrudt porcelæn eller keramik
  • restaureret gamle dukker og legetøj
  • udført mindre reparationer på gamle genstande
  • gravsten afrenset for alger og lav
  • ... og meget andet.

Kontakt

  • Lerkar
    Lerkar
  • Shamanen ankommer til Grenaa
    Shamanen ankommer til Grenaa
  • Konserveringsarbejde
    Konserveringsarbejde
  • Tvede Kirke skib
    Tvede Kirke skib
1 / 4

Museets konservatorer montere og samler genstande til museets udstillinger.

Fotografi © Mark Cowper Dyer

Konservatoren kommer med en helfigur af en shaman til udstilling i Grenaa.

Fotografi © Museum Østjylland

Bevaring handler også om at udstille genstandene på en måde, så de ikke nedbrydes. Det handler om rigtige monteringer, og om at undgå fugt og for meget lys.

Fotografi © Mark Cowper Dyer

En gammel skibsmodel fra en kirke (Tvede Kirke, nord for Randers) trængte meget til at blive gjort rent og få rettet op på skader i riggen. ’Tovværket’ er med tiden blevet meget mørt. Det krævede en nænsom indsats med pensel og støvsuger, og de bristede snore skulle splejses. Så vidt muligt blev den originale snor bevaret og kun erstattet med nyt, hvor det var helt nødvendigt.

Fotografi © Museum Østjylland