Østre Kirkegård er et charmerende grønt område og det sidste hvilested for mange af byens indbyggere. På Randers Stadsarkiv gemmes historier om byens afdøde borgere, så vi også i dag kan få indblik i, hvordan livet i byen var for 50, 100 eller 150 år siden.
”På rundvisningen kan du blandt andet høre om Mathilde Ankerstjerne, som fik et legat gennem sin rige og velgørende broder, og om engelskfødte Johanne Buhl, som levede et bohemeagtigt liv i Randers. Og så får du også historien om Hotel Randers’ arbejdsomme leder Sonja Mathiesen, der bragte internationale stjerner til Randers,” fortæller arkivar Inger Lyngdrup Nørgård.
Hvor er historierne?
På turen rundt på kirkegården kan du også blive lidt klogere på, hvordan arkivets medarbejderne arbejder med at grave personhistorierne frem – både dem, der er lette at finde og dem, der kræver en større indsats.
”Fortællingen om nogle af kvinderne, der levede for lang tid siden, kan nemlig være rigtig godt gemt i arkivets papirer bag deres ægtemænd eller fædre!” påpeger Inger Lyngdrup Nørgård.
Det kræver tålmodighed at finde den viden, og på turen afslører arkivarerne, hvilke kneb de bruger for at opspore de gode historier og finde viden om kvinder gemt i arkivet, der rummer en guldgrube af historisk viden. Med andre ord, hvor kommer historierne fra?
Gemt under ægtemandens navn
Rundvisningen handler om kvindeliv og kvindeskæbner i en tid, hvor vore bedstemødre, oldemødre eller måske tipoldemødre var unge. Gravstederne på Østre Kirkegård afslører ved nærmere eftersyn meget om kvindernes liv og vilkår.
”Læg mærke til, at kvindernes gravsteder afspejler deres position i samfundet. Ligesom i vores papirer på arkivet er kvinden på gravstenene normalt at finde under ægtemandens, faderens eller familiens gravsted. Om kvinden var gift eller ej, er altså afgørende for, hvor vi kan finde hende,” forklarer arkivar Inger Lyngdrup Nørgård.
”Derfor skal vi ofte undersøge kvindernes skæbne nærmere, før vi kan finde viden om deres livshistorie. Andre gange er der faktisk ikke informationer at finde på arkivet.”
Bohemeliv i Randers
Med cerut, ingen børn – og bukser! Johanne Buhl var givet en markant skikkelse i Randers, og hende er der en del informationer om i byens arkiv. Hun giftede sig i 1912 med overretssagfører Paul Erhardi Buhl. Parret fik aldrig børn. Da Paul Buhl døde, og Johanne Buhl ikke havde arvinger, valgte hun i 1960’erne at donere sine tre stuers fulde interiør i Søren Møllers Gade 32 i Randers til det nuværende Museum Østjylland.
”Som kvinde fik Johanne Buhl på den måde sat sig et usædvanligt eftermæle,” fastslår Inger Lyngdrup Nørgård, der lover, at rundvisningen kommer til at gøre stop ved den markante kvindes gravsted på kirkegården.
Minder over sig selv
Østre Kirkegård er fuld af flotte gravsteder, monumenter og statuer. Her er masser af grønt, lys, luft og flotte monumenter.
”Randers havde som andre danske byer en velstående klasse, der satte fine minder over sig selv på kirkegården. Dem beundrer vi selvfølgelig også på rundvisningen,” lover arkivar Tina Knudsen Jensen.
For mere information kontakt:
Arkivar og arkivleder Tina Knudsen Jensen på tlf. 2344 9036 eller på tkj@museumoj.dk
Arkivar Inger Lyngdrup Nørgård på tlf. 2332 0963 eller på iln@museumoj.dk
