Det er historiker Simon Ryvang True, der viser rundt og fortæller et udpluk af de mange spændende historier fra kvarteret.
”På turen rundt i de små gader vil jeg fortælle om mennesker, der tidligere boede i Tøjhushavekvarteret. Og så skal vi naturligvis kigge nærmere på de forskellige ejendomme, der giver kvarteret variation og liv. Ejendomme, som rummer fortællingen om, hvordan kvarteret er opstået og har udviklet sig,” forklarer historikeren.
Et kvarter vokser frem
I 1829 blev jorden, der tilhørte det nedrevne Dronningborg Slot frasolgt til private investorer. Det banede vej for, at Tøjhushavekvarteret kunne opstå. Pludselig blev der plads til beboelse og industri øst for den gamle bykerne.
Med tiden udviklede kvarteret sig til et regulært arbejderkvarter. De mange arbejdere var beskæftigede på havnen, hos Scandia eller måske på fabrikker som Højlunds Sæbefabrik, Møbelfabrikken Odin eller Valsemøllen, der alle lå i Tøjhushavekvarteret i en lang årrække.
”I dag er mange af industribygningerne forsvundet, men flere store bygningsværker står heldigvis tilbage. Bygningerne har i dag fået nye funktioner og er dermed stadig en del af den varierede arkitektur, som stikker i mange forskellige retninger i kvarteret,” siger Simon Ryvang True.
Nye fællesskaber blomstrer op
Med årene fulgte kvarteret de større samfundstendenser i landet. I 1970’erne kom nye generationer ind i kvarteret, og bybilledet forandrede sig igen. Det blev svært at få de små butikker til at løbe rundt, men selvom de lukkede, fortsatte sammenholdet, og i stedet for butikkerne blomstrede alternative fællesskaber op.
”Kvarteret får sit første beboerhus, der simpelthen hed Huset. Det var foreningsdrevet og blev et samlingssted for kvarterets beboere og særligt for de unge,” fortæller historikeren.
Folder fortæller
Tidens tand havde op gennem 1900-tallet sat sine tydelige spor på kvarteret, der efterhånden trængte til en kærlig hånd.
”Det skete med kvarterløftet 1997-2003, hvor Tøjhushavekvarteret også fik nyt beboerhus i den gamle Hadsundbanes remisebygninger. Det vidner i den grad om et kvarter, der er opmærksomt på sin egen historie,” afslutter Simon Ryvang True, der også gerne vil slå et slag for den folder om Tøjhushavekvarteret, som bevaringsudvalget i Randers Kommune står bag.
Folderen er gratis og indeholder små fortællinger om ejendomme og deres beboere i kvarteret. Den kan hentes på Museum Østjylland og bliver også udleveret på byvandringen.
Kan du ikke deltage i byvandringen i Tøjhushavekvarteret den 7. maj, er det en ny chance den 4. juni, hvor historiker Viktor Bjerg Bondesen inviterer interesserede på en lignende byvandring.
For mere information kontakt: Historiker Simon Ryvang True på tlf. 2464 3135 eller på srt@museumoj.dk
