start på hovedindhold

Åbning af årets juleudstilling: Det legende juleunivers

Lørdag den 14. november kl. 10

Randers
Randers Kommune
For alle
November
Gratis arrangement
Udstilling

Museum Østjylland præsenterer: Det legende juleunivers, der åbner med hygge, hejs og halløj – og en dejlig juleforfriskning dertil.

Når dørene slås op til juleudstillingen, åbenbarer der sig et univers af sjov leg, kreative aktiviteter og julede miljøer. Med sanserne uden på tøjet kan børn og barnlige sjæle tilbringe hele og halve timer med at kaste, forme, nørkle, designe og ”bage” i juleudstillingen.
I al sit kreative rod og leg med genbrugsmaterialer er årets juleudstilling både stemningsfuld, poetisk – og også lidt skør.

Museets samling af sjove, gamle genstande blander sig i juleudstillingen med masser af genbrugs-dimser. Se blandt andet hundrede år gamle nisser, smukt udskårne engle og bageredskaber fra oldemors køkken. 

Udstillingen er lavet i samarbejde med foreningen ReMida. Foreningen indsamler overskudsmaterialer fra virksomheder og private, og formidler dem videre til kreative processer, der henvender sig til børne, unge og andre kreative sjæle.

 Alle er velkomne!

Sted: Museum Østjylland, Stemannsgade 2, 8900 Randers C

Det er gratis at deltage. Tilmelding ikke nødvendig.