
Royal Run Byvandring
Torsdag d. 7. maj kl. 16-17.30
Royal Run Byvandring
2. pinsedag er der Royal Run i Randers. Vi varmer op til den store dag med en byvandring, hvor vi har udvalgt en række steder på ruten, som rummer særligt spændende historier. Gå med og lyt til alle historierne om Randers!
På byvandringen hører du historier, som ligger langs med one mile ruten til Royal Run. Vi starter ved Randersbro og kommer gennem den gamle middelalderby, hvor der ligger masser af gode historier begravet, og turen går videre til Østervold.
Arkivarerne Mathilde Storvang og Tina Knudsen Jensen fra Randers Stadsarkiv har kigget nærmere på ruten og fundet de gode historier frem. Hvis du vil vide mere om din by, eller bare gerne vil have en hyggelig eftermiddag, så er dette turen for dig.
Vi går hele one mile ruten fra Randersbro til Østervold.
Pris: 85 kr. Gratis for medlemmer af Museumsklubben
Sted: Udenfor spillestedet Tante Olga, Søndergade 6, 8900 Randers C.