
Slægtsforskning med arkivaren
Tirsdag den 10. november kl. 10-12
Synes du, det virker uoverskueligt at søge efter din families rødder og bedrifter? Så er hjælpen nær!
BMA inviterer nu til en slægtsforsknings-workshop for begyndere i med arkivar ved Ebeltoft Arkiv, Martin Mauritzen i spidsen. Han giver dig en god introduktion til, hvordan du bruger arkiver og digitale kilder i slægtsforskning. Det er nemlig lettere end nogensinde før at få adgang til din families spor op gennem historien!
Workshoppen er målrettet begyndere, og der kræves ingen forudgående erfaring med slægtsforskning.
Arrangementet skydes i gang med et kort oplæg, hvor arkivaren gennemgår de vigtigste redskaber og metoder. Herefter er der god tid til spørgsmål og individuel hjælp, så du kan arbejde videre med din egen slægtsforskning og få støtte undervejs.
Medbring egen computer eller iPad, da workshoppen kombinerer oplæg med praktisk arbejde.
Workshoppen er for alle med nysgerrighed på deres familiehistorie og lyst til at komme godt i gang med slægtsforskning.
Der serveres kaffe og te.
Sted: BMA Maltfabrikken, Maltvej 8, 8400 Ebeltoft
Det er gratis at deltage. Tilmelding nødvendigt.