
Vi Synger Julen Ind i Kulturhuset
Lørdag den 19. december kl. 10-12.30
Denne dejlige lørdag helt tæt på jul, fylder byens mange kor hele Kulturhuset med julestemning – og du er inviteret!
Glæd dig til smukke julesange på alle husets tre etager: Randers Kunstmuseum, Museum Østjylland og Randers Bibliotek.
Traditionen tro afsluttes årets musikalske jule-tour de force nemlig med et stor fælleskor i bibliotekets pyramide. Her får din stemme også plads, når den blander sig med hundredvis af andre lokales stemmer.
I 2025 var der jule-korsang i Museum Østjyllands udstilling om det lille køretøj, ellerten! Det var festligt at opleve. I år bliver det ikke mindre spændende at opleve, hvordan korsang går i spænd med juleudstillingen Det legende juleunivers, der handler om genbrug og sanser.
Korby Randers og Randers Bibliotek står bag dette stemningsfyldte og traditionsrige arrangement.
Korby Randers er en sammenslutning af alle kor i Randers by og omegn.
Sted: Kulturhuset, Stemannsgade 2, 8900 Randers
Det er gratis at deltage. Tilmelding ikke nødvendig.