Hør om hippier og husmødre: helt forskellige og ret ens

Oplev på Museum Østjylland i Kulturhuset Randers et inspirerende foredrag om åbenlyse forskelle og overraskende ligheder mellem de to befolkningsgrupper, og hør fortællinger om selvforsyning, bæredygtighed og fællesskabsideologier. 

Foredrag: Hippier i 1970’erne og husmødre under besættelsen.
Tid: torsdag den 22. oktober 2026 kl. 18.30 - 20.15.
Sted: Museum Østjylland, Kulturhuset, Stemannsgade 2, 8900 Randers C.
Billet 85 kr. inkl. kaffe og te.

Danmark forandrede sig meget under tyskernes besættelse af landet og i årtierne efter. Nye livsformer dukkede op i 1970’erne, hvor hippierne tog afstand fra 1940’ernes værdier med kernefamilier, traditionelle kønsroller og tro på autoriteter.

”Samtidig havde hippierne og de traditionelle husmødre overraskende meget til fælles. Det var blandt andet glæden ved og værdien af at lave meget med egne hænder, spare på ressourcerne og genanvende de ting, man kunne. Opfindsomheden var stor i begge grupper,” fastslår historikerne Lea Glerup Møller og Inger Lyngdrup Nørgård, der har tilrettelagt foredraget.

”Også fællesskab var en vigtig værdi for både hippier og traditionelle husmødre – men de indgik i meget forskellige fællesskaber.”

Kvinders hus- og lønarbejde under krigen

Under besættelsen var forestillingen, at det sunde fællesskab var at være i en kernefamilie med børn. Familierne var samfundets ’grundsten’, hvor far og mor boede sammen og var lovformeligt gift med en ring på fingeren. 
Mange kvinder var husmødre og blev forsørget af deres ægtemand. Andre kvinder havde et lønarbejde ved siden af arbejdet som husmødre. På systuer syede kvinder for eksempel tøj af gamle stoffer eller omsyede gammelt tøj til trængende medborgere. Kvinderne kunne også være ’husmoderafløsere’ i hjem, hvor husmoderen var syg eller lige havde født.

Hippier eksperimenterede med familieliv

I 1970’erne blev der eksperimenteret med familiens opbygning og rammer, især blandt hippier og kollektivister. Skilsmisseraten steg, antallet af nye ægteskaber faldt, og flere levede i papirløse parforhold.

”Hippierne i de djurslandske kollektiver eksperimenterede med opløsning af kønsroller og kernefamilien i en sådan grad, at børnene nogle steder blev set som kollektivets børn, ikke kun som forældrenes. Hippierne havde en anden tilgang til børneopdragelse end den, de selv var vokset op under,” fortæller Lea Glerup Møller, det påpeger, at mange hippier faktisk var børn af besættelsestidens husmødre.

Udviklede egne kulturer

Det er lettere at få øje på forskellene mellem besættelsestidens husmødre og 1970’erns hippier end på, hvad de havde tilfælles. Men kradser man lidt i overfladen på deres liv, viser der sig påfaldende ligheder.

”Både husmødrene og hippierne var meget bevidste om deres forbrug, og de ville mindske forbruget og få mest ud af ressourcerne. De udviklede også begge kulturer, hvor de drøftede håndtering af materialer og madvarer,” fortæller Inger Lyngdrup Nørgård.  

Historikerne fortæller i foredraget om, hvordan kogt, stinkende køkkenaffald blev brugt som grisefoder i knaphedstiden under besættelsen. Hør også om hippier, der indkøbte masser af brugt velour fra udlandet for at sy farverigt og flamboyant tøj.

Historier fra det østjyske

Museumsinspektør og historiker på Museum Østjylland, Lea Glerup Møller og arkivar og historiker Inger Lyngdrup Nørgård fra Randers Stadsarkiv sætter i foredraget fortællinger om hippier og besættelsestidens husmødre over for hinanden. Fokus er på de lokale historier – hvordan levede hippierne og husmødrene i Randers og på Djursland?
Lea Glerup Møller præsenterer i foredraget sin undersøgelse af hippiernes historie på Djursland. Inger Lyngdrup Nørgård har undersøgt og fortæller om husmoderideologien og husmødrenes mange praktiske aktiviteter under besættelsen i Randers.

For mere information kontakt: 
Arkivar og historiker Inger Lyngdrup Nørgård på tlf. 2332 0963 / iln@museumoj.dk
Museumsinspektør og historiker Lea Glerup Møller på tlf. 2113 0931 / lgm@museumoj.dk