Sådan var det at leve under besættelsen

Aftenens foredragsemne er besættelsen og folket, for hvordan taklede den menige dansker og lokalsamfundet at være underlagt den tyske overmagt? Hør om tårnhøj arbejdsløshed og mangel på det meste, men også om sammenhold, idérigdom og om at udnytte alt ned til sidste trævl, sidste krumme, sidste kartoffelskræl.  

Foredrag: Besættelsen og folket – civilsamfundets reaktioner på besættelsen!
Onsdag den 23. oktober 2024 kl. 18.30 - 20.
Sted: Museum Østjylland, Stemannsgade 2, 8900 Randers C.
Billet 50 kr. inkl. kaffe, te og kage.

Det er arkivarerne Inger Lyngdrup Nørgård og Martin Mauritzen, der er dykket ned i besættelseshistorien og har tilrettelagt det tankevækkende foredrag om hverdagen i 1940-45.

”Både private borgere og lokalsamfundets foreninger reagerede på besættelsen, og mange foreninger og danskere hjalp medborgere. Det kan vi se i arkivernes papirer fra den tid,” fortæller de to arkivarer, der opfordrer alle med interesse for både historie og nutid til at opleve foredraget, der kommer helt tæt på danskernes hverdag, liv og udfordringer under krigen.

Alt kan bruges, alle skal bidrage

I de fem år besættelsen varede, greb den ind i danskernes hverdag på mange måder. Folk blev tvangsflyttet, og arbejdsløse mænd skulle grave trærødder op til brænde. Spejdere indsamlede brugt tøj og nedfaldsfrugt. Husmødre genanvendte i stor stil ressourcerne i husholdningen og afleverede tilmed deres køkkenaffald. I Randers blev etableret et spildkogeri, hvor køkkenaffaldet blev kogt og brugt som grisefoder.
Indsamling af mange tons nedfaldsfrugt, hvide klude, brugt tøj, træ og køkkenaffald kom til at præge besættelsesårene i den brede, danske befolkning. Hør i foredraget om det bemærkelsesværdige samarbejde mellem foreninger, borgere og myndigheder.
Kampen stod dog ikke kun om i fællesskab at udnytte knappe ressourcer, skaffe arbejde til arbejdsløse og sende hjælpepakker ud af landet, men også om at sikre det danske sindelag imod besættelsesmagten.

Mere sikkert ude på landet?

Selv ude på landet vidste man under besættelsen ikke, hvad der pludselig kunne ske.

”Hvis man tror, at der var mere sikkert ude på landet end i byerne, tager man grueligt fejl. Borgere i landsbyer kunne pludselig få besked på at forlade deres huse og gårde. Ved de beslaglagte landsbyer skulle der f.eks. anlægges tyske flyvepladser,” fortæller arkivar Martin Mauritzen og stiller spørgsmålet: ”Når man blev smidt fra hus og hjem, fra den landsby hvor man er vokset op, hvor ens forældre og bedsteforældre også har boet, hvad gør man så?”

Fra husmoderafløser til hjemmehjælp

Mens mange af de sædvanlige foreningsaktiviteter blev aflyst og afbrudt i besættelsestiden, gik foreninger sammen for at løse forskellige opgaver.

”Dansk Kvindesamfund i Randers støttede f.eks. Danske Kvinders Samfundstjeneste og Landsforeningen til Arbejdsbekæmpelse i at oprette en lille hær af husmoderafløsere, der kunne beskæftige arbejdsløse kvinder,” forklarer arkivar Inger Lyngdrup Nørgård.

Husmoderafløserne afløste syge husmødre eller barslende kvinder i de danske hjem. Ordningen blev en succes, og også syge og ældre fik senere hjælp af husmoderafløserne. ”Ordningen udviklede sig til den hjemmehjælp, vi kender i Danmark i dag! Nogle aktiviteter fra besættelsen blev altså levedygtige langt ud over den tid,” påpeger arkivaren.

Der serveres kaffe, te og kage til foredraget.

For mere information kontakt:

Arkivar Martin Mauritzen fra Ebeltoft Byhistoriske Arkiv, på tlf. 9243 4973 eller mpm@museumoj.dk
Arkivar Inger Lyngdrup Nørgård fra Randers Stadsarkiv på tlf. 2332 0963 eller på iln@museumoj.dk