Tiggere, tyve og andre forbrydere – ny udstilling om de usynlige molboer
De ejede sjældent noget. De skrev ikke deres erindringer og kom ikke i historiebøgerne for store bedrifter. Men når de brød loven, blev de synlige og satte spor i historien.
En ny vandreudstilling fra Museum Østjylland fortæller nu om molboer, som for godt 100 år siden levede på kanten af både loven og samfundet.
Udstillingen er finansieret af Nationalpark Mols Bjerge.
Ny vandreudstilling: De usynlige molboer, 1. - 30. september og 19. oktober -
13. november 2026 kl. 6 - 23.
Sted: BMA Maltfabrikken, Maltvej 8, 8400 Ebeltoft.
Gratis.
I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet levede mange mennesker på Mols septemberog omkring Ebeltoft i fattigdom. For nogle molboer blev udvejen at tigge, stjæle eller gå på landevejen. Andre blev hårdkogte vanekriminelle eller begik f.eks. drab på egne børn født uden for ægteskab i frygt for at blive udskammet.
”Vi ved meget mindre om de udsatte mennesker end om egnens gårdejere, købmænd og andre fremtrædende borgere. De usynlige molboer efterlod sig sjældent breve, dagbøger eller ejendom. Når de alligevel træder frem i historien, er det ofte i myndighedernes arkiver, fordi de har brudt regler og love,” fortæller museumsassistent Lasse Hørlyck Holmelund, der har tilrettelagt vandreudstillingen.
Uforbederlig vaneforbryder
I udstillingen De usynlige molboer møder publikum tre molboer, der på hver sin måde kom på kant med loven og samfundets normer.
En af dem er Bernhard Marius Poulsen fra Dråby. I 1897 sad han som kun 15-årig på anklagebænken i Ebeltoft, tiltalt for en række tyverier. Dommen på 20 dages fængsel blev den første af mange straffe, som den unge Bernhard måtte udstå. Han udviklede sig til en brutal vaneforbryder, og myndighederne endte med at betragte ham som uforbederlig.
”Historien om Bernhards turbulente liv rejser et spørgsmål, som altid er aktuelt. Hvad får et menneske til at begå kriminalitet igen og igen – og hvornår beslutter samfundet, at et menneske ikke længere kan forbedre sig?” påpeger Lasse Hørlyck Holmelund.
Dræbte sit barn
Udstillingen fortæller også om Ane Johanne Karoline Petrea Jørgensen, kaldet Petrea, fra Øer. Som ung, ugift husholderske skjulte hun med fem års mellemrum to graviditeter og fødte alene uden hjælp. Begge gange fødte hun børnene i skjul, og begge børn døde umiddelbart efter fødslen. Efter første dødsfald mente retten, at barnets død var en ulykke. Da Petrea stod anklaget igen fem år senere, tilstod hun at have dræbt sit andet nyfødte barn.
”Petreas historie fortæller om alvorlige handlinger og personligt ansvar. Samtidig er det fortællingen om et samfund, hvor en ugift, gravid kvinde risikerede fordømmelse, tab af anseelse og kun ringe muligheder for at blive gift eller få arbejde,” fortæller Lasse Hørlyck Holmelund og tilføjer, at det har været lidt af en øjenåbner at komme tæt på de mange menneskeskæbner, der ligger til grund for udstillingen.
39 domme på samvittigheden
Den tredje person er skræddersvenden Carl Christian Jensen Bruun, der blev født i 1859.
I løbet af godt 20 år blev han dømt hele 39 gange. De fleste domme skyldtes ikke vold eller tyveri. Han blev straffet, fordi han manglede arbejde, tiggede og strejfede omkring uden penge til at forsørge sig selv.
”Det er en hjerteskærende fortælling. Carl Christian blev fanget i en ond cirkel af arbejdsløshed, alkohol, fattigdom og stadig hårdere straffe,” konkluderer Lasse Hørlyck Holmelund.
Forbrydelse, straf og menneskesyn
De tre livshistorier bliver i den nye udstilling sat ind i en større fortælling om fattigdom, moral og straf omkring år 1900. Dengang kunne straffen afhænge af mere end selve lovbruddet. Myndighederne vurderede også den dømtes personlige karakter og muligheder for at blive et lovlydigt menneske. Nogle lovovertrædere skulle forbedres, mens andre blev betragtet som uforbederlige og derfor skulle straffes og holdes væk fra samfundet.
Ansigt til ansigt med de usynlige
Udstillingen bygger blandt andet på justitsprotokoller, strafferegistre og forbryderfotografier. Heri kan man få indblik i menneskenes lovbrud og straffe – og langt mindre i deres håb, relationer og hverdagsliv.
”På fotografierne ser mænd og kvinder direkte ind i kameraet. De blev fotograferet, fordi myndighederne ville registrere og identificere dem. I dag bringer billederne os ansigt til ansigt med mennesker, som næsten er forsvundet ud af fortællingen om Mols-egnen,” slutter Lasse Hørlyck Holmelund.
De usynlige molboer er blevet til med støtte fra Nationalpark Mols Bjerge. Nationalparken arbejder blandt andet for at bevare og udbrede kendskabet til den lokale kulturhistorie.
Vandreudstillingen De usynlige molboer kan ses på BMA Maltfabrikken i hele september måned samt 19. oktober - 13. november 2026.
Derefter vises den på andre biblioteker i Syddjurs Kommune.
For flere oplysninger kontakt: Museumsassistent Lasse Hørlyck Holmelund på tlf. 2054 6068 / lhh@museumoj.dk