Arkæologisk strategi

Museum Østjyllands store geografiske ansvarsområde dækker over forskellige landskabstyper, som har givet forskellige levevilkår og livsbetingelser for befolkningen igennem tiderne.

Menneskets påvirkning og udnyttelse af landskabet har efterladt et kulturlandskab, som det er museets opgave at dokumentere sporene efter.

Randersegnen og Djursland er præget af åer, fjorde og havet, så vandet har haft stor betydning for menneskets udnyttelse af området og dermed det kulturlandskab, som er blevet efterladt.

Morænelandskabet gennemskæres i vest af de store ådale: Gudenådalen, Nørreådalen og Skalsådalen. I øst står klinterne stejlt mod havet på Djurslands næse.

I nord omkring Randers Fjord samt i Kolindsund-systemet findes større områder med hævet havbund, og det sydlige Djursland er præget af et meget kuperet randmorænelandskab – et landskab som bl.a. ses i Mols Bjerge med et bagland af flade hedesletter i det centrale Djursland.

Undergrunden i museets ansvarsområde er domineret af jordarten moræneler, mens der på Djursland findes større områder med smeltevandssand og -grus. Desuden findes mindre områder med kalk samt plastisk ler og mergel, hvilket giver unikke bevaringsmuligheder.

Dette alsidige landskab er rigt på fortidsminder. De uanseelige spor efter de senistidige rensdyrjægere er registreret flere steder i indlandet, hvorimod bopladserne fra ældre stenalder er rigt repræsenteret i de kystnære områder. Yngre stenalder står derimod frem med specielt megalitter og samlingspladser. Fra bronzealderen tegner der sig et spændende billede af bebyggelsen særligt fra ældre bronzealder, men begravelser i gravhøje på bakkedragene spiller også en væsentlig rolle i fundbilledet. Ældre jernalders landsbyer og gravpladser er rigt repræsenteret specielt på Randersegnens lerede jorder, hvorimod yngre jernalder er vanskeligere at lokalisere her er detektorfund imidlertid en uvurderlig hjælp. Vikingetiden giver sig især tilkende ved en række bebyggelser, grave samt mange unikke fund fra den øverste samfundsklasse. Der er hele tre middelalderlige købstæder – hvoraf købstaden Randers arkæologisk set er dominerende.

Middelalderens landbebyggelse er generelt dårligt belyst, til gengæld er der kendskab til ikke mindre end 55 borge og voldsteder i museets ansvarsområde.

Museum Østjyllands dækningsområde rummer således enestående arkæologiske lokaliteter og et spændende kildemateriale fra hele forhistorisk tid og middelalder.

Det arkæologiske team er en selvstændig afdeling, hvor der arbejdes for et stærkt fagligt miljø på tværs af museets geografi og faggrænser. Det arkæologiske teams hovedopgave er at varetage den arkæologiske myndighedsopgave og foretage arkæologiske undersøgelser i museets ansvarsområde (Museumslovens kap. 8) samt danefæ (Museumsloven kap. 9). Desuden deltager medarbejderne i den arkæologiske afdeling i andre teams opgaver. Det gælder både formidling, samling og forskning.

Museets overordnede strategi 2024-2029 ”Stedet og Verden” udstikker desuden nogle rammer, initiativer og fokusområder for den arkæologiske virksomhed.

Sagsbehandlingen omfatter både en administrativ- og en museal del. Den administrative sagsbehandling består af gennemgang af lokalplansforslag, bygge- og dispensationssager m.v. fra offentlige myndigheder, denne del sker i samarbejde med Nyere tidsafdeling. Arbejdet omfatter også indkomne forespørgsler. Den museale del dækker over den egentlige udgravningsvirksomhed med forundersøgelser og undersøgelser. I den forbindelse udføres administrationen sammen med Museum Østjyllands administrationsafdeling.

Museum Østjylland yder en professionel sagsbehandling. Bygherrer skal møde en effektiv og højt kvalificeret sagsbehandling, og god kommunikation skal sikre, at bygherre og andre interessenter bliver oplyst bedst muligt. Museum Østjylland har en vigtig funktion som samarbejdspartner til Randers, Norddjurs og Syddjurs Kommuner i deres planarbejde.

Museum Østjylland vil i sin rådgivning sikre, at bygherre kender sine rettigheder og muligheder for at minimere sine udgifter til arkæologi i forbindelse med anlægsprojekter, men vil også indgå i en dialog med henblik på at forklare den merværdi, som kan ligge i kulturarven og de formidlingsmæssige perspektiver, som kan tilføres et anlægsarbejde.

For at sikre, at sagsbehandling, udgravningsvirksomhed, afrapportering og forskning udføres professionelt, dækker kompetencerne blandt Museum Østjyllands fastansatte personale hovedperioderne ældre- og yngre stenalder, bronzealder, ældre og yngre jernalder samt vikingetid og middelalder. Museet arbejder på at videreudvikle personalets kompetencer gennem deltagelse i seminarer og aktivt engagement i faglige netværk.

Et meget stort antal detektorfund bliver hvert år indleveret til museet. Detektorfund er en vigtig kilde, som er med til at give ny værdifuld viden om ansvarsområdet, som ikke kan opnås på anden måde.

Samarbejdet med detektorførerne skal fortsat udvikles, og de skal så vidt mulig inddrages i museets arkæologiske forundersøgelser og undersøgelser. Detektorfundene skal desuden bruges i museets Kapitel 8-arbejde, formidling og forskning.

Museum Østjyllands indsamling foretages i henhold til ICOMs etiske regler samt i henhold til Slots- og Kulturstyrelsens retningslinjer.

Museets indsamlingspolitik er en rettesnor i arbejdet med samlingen, og den revideres som minimum hvert femte år og godkendes af museets ledelse.

Indsamlingen på det arkæologiske område tager afsæt i de undersøgelser af væsentlige fortidsminder fra alle perioder, der udføres efter Museumslovens kapitel 8 og relaterer sig til de af Slots- og Kulturstyrelsen fastlagte nationale undersøgelsesstrategier samt museets arkæologiske grundfortælling. Derudover foretages arkæologisk indsamling i forbindelse med selvvalgt forskning.

Indsamlingen af genstande og prøver fra de arkæologiske forundersøgelser og undersøgelser sker ud fra en formuleret problemstilling og en aktiv stillingtagen til fortidsmindet og dets potentiale i forhold til bl.a. at skaffe ny viden, og hvilke spørgsmål der ønskes besvaret.

Indsamlingen foretages inden for museets geografiske ansvarsområde.

Museum Østjyllands arkæologiske genstande opbevares på Fællesmagasinet for Midt- og Østjylland i Randers samt nærmagasiner i Randers og Grenaa.

Ved passiv indsamling forstås her arkæologiske genstande, som indleveres/gives til Museum Østjylland.

Indsamlingen foretages udelukkende af museets faguddannede inspektører. Andre ansatte som f.eks. frontpersonale i butikkerne, administrativt personale eller registratorer må ikke indtage genstande. I forbindelse med henvendelse til museets øvrige personale, skal disse altid henvise til de ansvarlige inspektører.

Museets faguddannede inspektører vurderer genstandenes proveniens, tilstand og betydning i forhold til museets ansvarsområde, eksisterende samling og de øvrige danske museers samlinger.

Inspektørerne foretager en vægtet og repræsentativ indsamling af genstande inden for de forskellige fokus- og forskningsområder. Afvejningen ligger i både at vægte og inkludere det karakteristiske, usædvanlige, typiske og sjældne, så der ikke udelukkende indsamles typiske eller udelukkende sjældne genstande.

Private samlinger indtages kun i museets samling, hvis de har en god proveniens, gode
protokoloplysninger/nøgle til samlingen og derved bibringer ny viden om arkæologiske forhold i
museets ansvarsområde.

Køb af genstande vil kun blive vægtet i ganske særlige tilfælde og kun i det omfang, en genstand er central for et emnefelt.

Den inspektør, der modtager en genstand, er ansvarlig for, at genstanden nummereres, oprettes i den nationale genstandsdatabase og pakkes på magasin. Når en genstand overdrages til Museum Østjylland med henblik på indlemmelse i samlingen, udfylder giver og inspektøren i fællesskab en indkomstseddel. Her skriver giver under på, at materialet overdrages som gave til museet.

Relevante oplysninger om tidligere ejerforhold noteres, og giver gøres opmærksom på, hvad der
kommer til at ske med genstandene, når de er indlemmet i samlingen. Der indsamles ikke
genstande, der er klausuleret eller har andre bindinger fra givers side.

Løsfundne oldsager tager museet kun ind i samlingen, hvis de i væsentlig grad kan være med til at øge vores viden indenfor et af museets indsatsområder, som bl.a. er angivet i strategien ”Stedet og Verden”. Det vil sige, at der som minimum er gode oplysninger om fundsted.

Indsamlingen skal begrundes fagligt ud fra nedenstående kriterier. Den faglige begrundelse
anføres i genstandens accession i MUD/SARA.

Grundlæggende skal alle genstande opfylde et eller flere af følgende kriterier for at kunne
indlemmes i museets samling:

• Kunne henføres til de i forskningsstrategien fastlagte fokusområder.
• Have et klart tilhørsforhold (proveniens) til museets ansvarsområde i Randers,
  Norddjurs og Syddjurs Kommuner. Fundstedet skal som minimum være stedfæstet til et
  kendt sogn og helst mere præcist til en matrikel, et jordstykke eller ejendom.
• Der skal foreligge gode oplysninger om genstandens oprindelse og datering.
  Omkostningerne for genstandenes indlemmelse i samlingen står mål med
  genstandenes museale værdi.
• Kan henføres til et af samlingens særlige satsningsområder.
• Genstanden har en særlig værdi i forhold til udstilling, formidling eller forskning.

I forbindelse med samlingsaccession som følge af indlevering af detektorfund har Museum Østjylland en særskilt nedskreven praksis for håndtering og registrering. Der modtages kun fund til danefæhåndtering, hvis de stammer fra museets ansvarsområde.

Genstande registreret i DIME opprioriteres. Alle indleverede fund af arkæologisk interesse registreres desuden separat i QGIS i en særligt udviklet tabelstruktur, som giver mulighed for rent statistisk at arbejde med dataene. Indsamlingsproceduren er, at alle fund jf. museumsloven sendes til danefæbedømmelse på Nationalmuseet inden for et år efter indlevering.

Afleveringen af detektorfund foregår kun efter aftale med en arkæologisk museumsinspektør.

Detektorfund, som af Nationalmuseet ikke vurderes at være danefæ tages ind i samlingen, hvis de kan være med til at øge vores viden om forhistorien på Randersegnen og Djursland heriblandt museets indsatsområder, som bl.a. er angivet i strategien ”Stedet og Verden”.

Følgende liste er ikke fyldestgørende, men eksempler på ikke danefæ-erklærede genstande, der bør indlemmes i samlingen

• Genstande fra identificerede fundgivende detektorlokaliteter
• Hele fibler og fibelfragmenter
• Tenvægte
• Støbekegler
• Mønter
• Smelteklump og dråber af sølv
• Klædeplumper
• Vægtlod – blymatrice
• Seglstampe
• Smykker

Følgende liste er ikke fyldestgørende, men er eksempler på ikke danefæ-erklærede
genstande, der ikke indlemmes i samlingen

• Musketkugler
• Udefinerbare beslag og genstande
• Knapper
• Skrot fra nyere tid f.eks. søm, som ikke har nogen arkæologisk interesse

Genstande, der ikke er erklæret danefæ og ikke indlemmes i samlingen, tilbageleveres eller destrueres efter aftale med den detektorfører, der har indleveret genstandene.

Museum Østjylland har en lang tradition for gennemførelse af arkæologiske udgravninger og dermed for indsamling af genstande. Den aktive arkæologiske indsamling er i høj grad knyttet til lovbundne opgaver i henhold til Museumslovens Kapitel 8 dvs. undersøgelser i forbindelse med lokalplaner, byggemodninger, råstofindvinding, vejanlæg, skovrejsning m.m. Den aktive, forskningsbaserede indsamling relaterer sig til emner beskrevet i museets overordnede strategi samt forskningsstrategien.

Museets aktive indsamling er baseret på en restriktiv og reflekteret praksis. Den aktive indsamling giver mulighed for forskning og formidling.

Indkomne genstande og prøver registreres i Museum Østjyllands samling under akronymet MOE. Arkæologiske genstande registreres i Museernes Udgravningsdata (MUD), hvorfra de overflyttes til SARA, så snart dette er muligt.

Det prioriteres udelukkende at hjemtage de genstande fra udgravningerne, som skønnes at have en faglig relevans for den pågældende lokalitet. Fund og prøver betragtes på lige fod. Der hjemtages derfor ikke kun oldsager, som kan bibringe ny viden mht. tolkning og datering af den konkrete lokalitet, men også genstande, som bl.a. makrofossiler samt pollen- og vedprøver, der i forbindelse med fremtidige naturvidenskabelige analyser kan bibringe viden vedr. f.eks. proveniens og mobilitet (årtusinders råvarer) samt erhverv og økonomi. En række genstandstyper hjemtages kun undtagelsesvis, men registreres i felten. Dette gælder f.eks. kværnstensfragmenter, knusesten mv.

I mange tilfælde, hvor der ikke laves en arkæologisk undersøgelse, vil det være tilstrækkeligt at registrere fund i databasen Fund og Fortidsminder uden, at genstanden indtages i samlingen.

Det overordnede formål med den arkæologiske registreringspolitik er at sikre og styre, at den arkæologiske viden knyttet til fundene bevares og gøres tilgængelig for forskning og formidling nu og i fremtiden. Derfor skal registreringspolitikken ses i tæt sammenhæng med den arkæologiske indsamlingspolitik og strategien for den arkæologiske virksomhed.

Registreringspolitikken er gældende for Museum Østjyllands samlinger, der består af samlingerne fra de tre pr. 1.1.2011 fusionerede museer med arkæologisk ansvar, Kulturhistorisk Museum Randers, Djurslands Museum og Museet for Syddjurs.

Samlingernes tilgængelighed og faglighed sikres gennem:

• At registreringspolitikken styrer og målretter museets genstandsregistrering, så der ikke
  opstår registreringsefterslæb af nyindkomne genstande.
• At registreringen af de dele af samlingen, der endnu ikke er færdigregistreret, sker ud
  fra en faglig, bevaringsmæssig, økonomisk – og til dels praktisk – prioritering.
• At registreringspolitikken sætter overordnede standarder for kvaliteten og ensartetheden af registreringerne, både hvad angår den kulturhistoriske registrering af den enkelte genstand og registrering af oplysninger om genstandens opbevaring og bevaringstilstand.
• At ingen genstande må forlade magasinet uden, at det noteres. Dette gælder både ganske korte og længere udlån.
• At standardisere registreringsprincipperne, så alle arkæologer hos Museum Østjylland registrerer ud fra de samme principper.
• At alle genstande fotograferes, da dette vil forbedre søgemuligheden og mindske sliddet på samlingerne.
• At alle museumssager med tilhørende genstande løbende overføres fra MUD til SARA, når SARA er klar.

Museum Østjyllands første prioritet på registreringsområdet er at færdigregistrere og genstandsfotografere alle nyindkomne genstande. Først efter registreringen placeres genstanden på magasinet. Nyindkomne genstande skal registreres inden 12 måneder for at sikre, at viden tilknyttet genstandene ikke går tabt.

Museum Østjyllands anden prioritet på samlingsområdet er udflytning til Fællesmagasinet. Alle genstande, der flyttes til Fællesmagasinet, skal være færdigregistrerede og fotograferede. Indtil flytningen er gennemført, vil den i høj grad være styrende for, hvilke genstande, der prioriteres til færdigregistrering. Udflytningen til Fællesmagasinet er særligt indsatsområde for registreringen, indtil alt er udflyttet. Der er imidlertid brug for nærmagasinerne i Randers og Grenaa til de museumssager, som der løbende forskes og formidles i. I udflytningen prioriteres sager med knoglemateriale, tak, tekstil, læder, rav, perler, metaller mm.

Sideløbende med registreringen af nyindkomne genstande og udflytning af samlingerne til Fællesmagasinet færdigregistreres OCR-indscannede genstande, analogt registrerede genstande og uregistrerede genstande.

Museet bestræber sig på at gøre brug af frivillige amatør arkæologer til at hjælpe med fotoopgaven for at øge hastigheden i registrerings- og udflytningsprocessen.

Alle arkæologiske genstande registreres i Museernes UdgravningsData (MUD) efter de gældende retningslinjer og vil på sigt, når det er muligt, blive overført til SARA under hensyntagen til gældende retningslinjer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Derudover fundanmeldes de arkæologiske undersøgelser i databasen Fund og Fortidsminder.

Alle genstande er tilknyttet en museumssag. En museumssag er defineret ved, at sagens indhold bibringer ny antikvarisk viden. Alle nyoprettede museumssager får et femcifret sagsnummer (nummerrækken begynder pr. 1.1.2011 ved MOE 00001), og alle genstande tilknyttet sagen bliver tildelt et genstandsnummer bestående af sagsnummer efterfulgt af et x og et femcifret løbenummer – for eksempel MOE00001X00001. Alle nyindkomne genstande får tildelt ét nummer.

Der anvendes ikke undernummereringer i form af bogstaver eller yderligere løbenumre.

For at bevare historikken i samlingerne, tilføjes de tre fusionerede museers delsamlinger deres gamle akronymer. Det vil sige, at genstande indsamlet på de tre museer indtil 31.12.2010 har tilføjet KHM, DJM eller EBM foran museumsnummeret i SARA.

Der henvises til Museum Østjyllands samlingsmanual, hvor bl.a. fundsortering, vask og nummerering samt generel fundhåndtering og opbevaring af arkæologiske prøver er beskrevet. Analoge data fra udgravninger digitaliseres i GISMOE og originaler opbevares i brandsikre tegningsskabe.

Museum Østjylland har en målsætning om at arbejde med nye måder at registrere og bevare oplysninger om genstande og anlæg på ved hjælp af digitale metoder som f.eks. 3D modeller. Digitale data gemmes på museets servere i henhold til vejledning i Samlingsmanualen.

Museet afrapporterer alle udførte arkæologiske udgravninger med beretninger jf. Slots- og Kulturstyrelsens vejledninger. På samme måde indberettes og opdateres alle udgravninger til Fund og Fortidsminder efter endt udgravning.

• I forlængelse af arbejdet i de foregående år har Museum Østjylland fortsat fokus på nuværende og fremtidige medarbejderes videnskabelige kvalifikationer. For at fastholde og videreudvikle det forskningsfaglige niveau arbejdes der med formaliserede og ikke formaliserede tiltag i form af forskeruddannelse og netværks- og konferencedeltagelse. Medarbejdere uden Ph.d.-grad gives i relevante tilfælde mulighed for videnskabelig opkvalificering gennem deltagelse i forskningsprojekter under ledelse af museets Ph.d.’er. Der lægges derudover i rekrutteringen vægt på relevante medarbejderes videnskabelige kvalifikationer.
• Museum Østjylland understøtter udvikling og modning af medarbejdernes ideer til forskningsprojekter ved at skabe rum til sparring med egne og eksterne forskere. Derudover sikres effektiviteten i eksekveringen af forskningsprojekter gennem langsigtet planlægning på en sådan måde, at forskende medarbejdere i en sammenhængende periode frigøres fra andre opgaver.
• Museum Østjylland arbejder aktivt for at tilvejebringe eksterne midler til forskningen og har fokus på udvikling af fundraisingkvalifikationer blandt medarbejdere med ansøgningskompetence.
• Museum Østjylland tager initiativ til og sætter sig i spidsen for forskningsprojekter på regionalt, nationalt og internationalt plan. I kraft af den usædvanlige kilderigdom og diversitet i Randers, Norddjurs og Syddjurs Kommune, i kraft af museets omfangsrige samling og i kraft af medarbejdernes kompetencer og netværk er Museum Østjylland derudover en attraktiv partner for eksterne forskningsinstitutioner på regionalt, nationalt og internationalt niveau og deltager i forskningsprojekter initieret af disse eksterne institutioner.
• Museum Østjyllands forskningsprojekter har fokus på både belysning og bevaring af kulturarven og bidrager til udvikling af relevante metoder.
• Museum Østjylland prioriterer samarbejdet med universiteter i ind- og udland og tilbyder et attraktivt praktik- og forskningsmiljø for speciale- og Ph.d.- studerende.

I forbindelse med arkæologiske undersøgelser (Museumslovens Kapitel 8) er museets arkæologer i løbende dialog med bygherrerne om Arkæologi som værdiskaber i lokalområdet f.eks. formidlingstiltag som rundvisninger på udgravninger, skoleaktiviteter, plancheudstillinger, årbogsartikler osv.

Museet samarbejder løbende med andre (kommunerne, borgerforeninger og lignende) om arkæologiske formidlingstiltag som infostandere ved fortidsminder.

På museets hjemmeside er der informationer bl.a. i form af en film og en folder til bygherre, landmænd og entreprenører med informationer om, hvad der skal gøres i tilfælde af planlagt jordarbejde. Materialet indeholder også informationer om, hvad der skal ske, hvis der f.eks. i forbindelse med landbrugsdrift eller byggeri dukker fortidsminder op.

Radio/TV og digitale medier

Løbende og systematisk, månedlig evaluering af muligheder for pressehenvendelser (avisartikler, indslag i TV og radio), koordineret gennem museets presseansvarlige samt opslag på museet Facebook.

Der tilbydes løbende digitale formidlingstiltag på museets hjemmeside for både børn og voksne.

Museet kommunikerer løbende om arkæologien på sociale medier som Facebook.

Udstillinger

Der gennemføres løbende udstillinger med arkæologisk indhold på museet – små aktualitetsmontrer, mindre og store udstillinger.

Foredrag og arrangementer

Der tilbydes løbende foredrag af kortere eller længere varighed i forbindelse med udstillinger, formidlingsprojekter og aktiviteter til konkrete målgrupper.

Museets arkæologer tilbyder foredrag og rundvisninger i forbindelse med f.eks. nationale tiltag som Fortidsmindedagen.

Museet gennemfører Åbne Udgravninger med omfattende formidling ”in situ” i samarbejde med Nationalparken Mols Bjerge.

Undervisning og videndeling

Der tilbydes digitalt undervisningsmateriale og film på internettet til førskolebørn og skolebørn.

Museets arkæologer og formidlere indgår i samarbejder med undervisnings- og uddannelsesinstitutioner og lignende med henblik på undervisningstilbud, f.eks. åbne udgravninger, uddannelsesgravninger og Mød arkæologen på teams.

Publikationer

Arkæologiske fund og problemstillinger formidles løbende i museets årbog.

En årsoversigt over museets arkæologiske aktivitet publiceres i museets årbog og årsberetning.

Museum Østjyllands udgravningsresultater er offentligt tilgængelige på hjemmesiden Fund og Fortidsminder.

Museet er underlagt løbende kvalitetsvurdering af Slots- og Kulturstyrelsen og følger løbende op. Ligeledes følges der op for at sikre, at nærværende strategier er i overensstemmelse med Museum Østjyllands overordnede strategi.