Museum Østjyllands strategi

Stedet og verden - læs Museum Østjyllands strategi.

Indledning

Nærværende strategi skal sætte de overordnede rammer for Museum Østjyllands virke og udvikling i perioden fra 1.1.2024 – 31.12.2029.

Med overskriften Stedet og Verden signalerer Museum Østjylland, at vi er et stedbundent kulturhistorisk museum, der ikke blot beskæftiger os med lokalhistorie, men forsker i og formidler lokal-, national- og verdenshistorie og at udgangspunktet altid er det ansvarsområde, hvor Museum Østjylland er placeret. Vi signalerer også, at vi er et tværkommunalt museum, der ligger mange geografiske steder, og at vi tager udgangspunkt i disse konkrete besøgssteder.

Stederne er forskellige i forhold til historier, bygninger, samling, befolkning og turistprofil, og vi vil udnytte disse stedbundne potentialer.

Samtidig vil vi signalere, at vi er et museum, der er åbent mod omverdenen og vil tage et fælles ansvar i samfundet såvel som i museumsverdenen.

Mission

Mission

Museum Østjyllands mission baserer sig på den grundlæggende definition af det være et museum fra International Council of Museums og lyder således:

Museum Østjylland er en non-profit institution der tjener samfundet gennem forskning, indsamling, registrering, bevaring, formidling og udstilling af materiel og immateriel kulturarv.

Museum Østjylland fremmer diversitet og bæredygtighed og er åbent, tilgængeligt og inkluderende. Vi arbejder og kommunikerer etisk og professionelt og inddrager det øvrige samfund. Vi tilbyder en bred vifte af muligheder for undervisning, fornøjelse, refleksion og vidensdeling.

Vision

Museum Østjyllands vision dækker i seks hovedoverskrifter den retning som museet ønsker at tage i den kommende strategiperiode.

  • Museum Østjylland er og vil fortsat være kendt som et museum med høj kvalitet i opgaveløsningen indenfor alle fem søjler i museumsarbejdet, hvilket kræver stadig faglig udvikling.
  • Museum Østjylland vil være aktuel og bringe sin fagligt funderede viden i spil i det omkringliggende samfunds temaer.
  • Museum Østjylland vil identificere sine unikke og mest relevante historier, være skarp på målgrupperne og udnytte stedernes potentialer.
  • Museum Østjylland vil løfte sit samfundsansvar og skabe værdi i lokalsamfund, hos børn og unge, og hos nye brugergrupper.
  • Museum Østjylland vil finde nye måder at udnytte og synliggøre samlingen og det usynlige museumsarbejde på.
  • Museum Østjyllands arbejde og ambitioner skal være bæredygtige i forhold til både klimaaftryk og arbejdsmiljø.

Målbarhed

Museets plads i museumsverdenen og i sit dækningsområde

Målbarhed

Potentialer

Museum Østjyllands særlige potentialer

Bæredygtighedsstrategi

Dekorativt

Bæredygtighedsstrategi

Bruger- og branding-strategi

Bruger- og Branding-Strategi

Billede fra Ebeltoft

Dekorativt

Digital strategi

Digital strategi

Formidlingsstrategi

De strategiske projekter

Alle vores projekter er strategiske forstået på den måde, at hvis de ligger udenfor vores overordnede strategiske retning, vil vi ikke prioritere dem. De strategiske projekter, der er nævnt her og som prioriteres særligt højt, er projekter af en vis størrelse, som er centrale for vores strategiske udvikling og som kommer til at påvirke museets samlede virke.

Kategori

Projekt

Forskning

Ginnerup og enden på Nordeuropas første bondekultur.
Projektet er finansieret og er påbegyndt i 2023 og løber over en 4-årig periode.

Forskning

Middelalderbyen Randers.
Projektet er defineret og der er fundet finansiering til et for-projekt. Det egentlige projekt forventes gennemført i strategiperioden, men er afhængigt af fundraising.

Forskning

Køn og bydannelse igennem 1800- og 1900-tallet i de tre købstæder Randers, Grenaa og Ebeltoft.
Projektet er endnu ikke defineret og skal modnes i strategiperioden frem mod en igangsættelse i sidste halvdel af perioden.

Bæredygtighed

Green Attraction certificering.
Projektet er påbegyndt med uddannelse af centrale medarbejdere og skal være fortløbende i og udover strategiperioden.

Bæredygtighed

Nyt Arkivmagasin med formidlingsfaciliteter.
Projektet er defineret og der afsøges muligheder for realisering i forhold til organisering og finansiering.

Digital

Dataindsamling og brugerkendskab.
Projektet vil blive nærmere defineret i løbet af 2024 og igangsættes i 2025.

Bruger og branding

Plan for branding og målgrupper på de enkelte besøgssteder og iværksættelse af planen.
Planen vil blive udarbejdet og sat i effekt i 2024.

Formidling

Samlet plan for nye permanente udstillinger i Kulturhuset i Randers og iværksættelse af planen.
Planen vil blive udarbejdet i 2024 og 2025 og herunder vil være en plan for realisering.

Formidling

Nyt håndværksmuseum.
Projektet er overført fra tidligere strategi. Forventes igangsat ultimo 2023. Projektet er 3-årigt.

Formidling

Alle børn skal med 2.0 – Norddjurs, Syddjurs og Randers.
I forlængelse af Alle børn skal med i Norddjurs defineres et nyt projekt i samarbejde med Herregårdsmuseet Gl. Estrup, der i udgangspunktet foregår i alle 3 kommuner. Fundraisingen vil blive opstartet i sidste del af 2023 og der forventes et 3-årigs projekt.

Håndværksmuseet